Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
i 1999 var tilbageholdt og fængslet i den anledning. Ansøgeren blev under
fængslingen hårdhændet behandlet, men efter indholdet af den indhentede torturundersøgelse
fandt Flygtningenævnet ikke, at den hårdhændede behandling
af ansøgeren i sig selv kunne anses som asylbegrundende. Nævnet tillagde
det i den forbindelse betydning, at ansøgeren ikke led af posttraumatiske følger.
Afgørende for ansøgerens ansøgning var herefter, om ansøgeren ved en tilbagevenden
til Sri Lanka risikerede en uforholdsmæssig straf og fornyet
hårdhændet behandling. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde
sandsynliggjort dette. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren i første omgang blev
løsladt efter en kortvarig fængsling, og at de af ansøgeren foretagne handlinger
havde været af begrænset rækkevidde, hvorfor der ikke var grund til at antage,
at en eventuel straf ved en tilbagevenden ville være uforholdsmæssig, eller at
ansøgeren skulle blive udsat for tortur. Nævnet havde også herved tillagt den
politiske udvikling i Sri Lanka efter ansøgerens udrejse betydning. Ansøgerens
tilknytning til militæret havde været som civil ansat, og ansøgeren udførte ikke
arbejde for militæret i 1999. Der var derfor ikke grundlag for at anse ansøgeren
for at være desertør. Ansøgerens frygt for overgreb fra LTTE var ikke underbygget,
og Flygtningenævnet anså ikke denne frygt for asylbegrundende. Ansøgeren
opfyldte derfor ikke betingelserne for at blive meddelt asyl efter
udlændingelovens § 7. BR12/241
Ansøgning om asyl er indgivet efter den 1. juli 2002
Nævnet stadfæstede i maj 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Sri Lanka, født 1973. Indrejst i januar 2003. Ansøgeren
havde forklaret, at han i 1996 tilsluttede sig de tamilske tigre, og at han boede
sammen med tigrene i en camp. Ansøgeren deltog i kamp for tigrene. Ansøgeren
havde ansvaret for fire EPDP-medlemmer, der var tilbageholdt i LTTE´s
lejr. Det lykkedes EPDP-medlemmerne at flygte, og ansøgeren blev i den forbindelse
afhørt og udsat for overgreb af LTTE. Ansøgeren blev herefter idømt
to års strafarbejde i en camp. Ansøgeren flygtede fra campen i 1999. Flygtningenævnet
lagde ansøgerens forklaring om sit forhold til LTTE til grund. Ansøgeren
kunne derfor ikke tage ophold i et LTTE-kontrolleret område i Sri Lanka.
Efter ansøgerens oplysninger om karakteren af de aktiviteter han havde for LT-
TE, kunne det ikke antages, at hans aktiviteter for LTTE var bekendt for regeringsmyndighederne.
Ansøgerens forklaring om, at LTTE straks efter hans
tilbagevenden opdagede, at han var tilbage og derfor spurgte efter ham hos søsteren,
hvor hans moder havde taget ophold, forekom ikke sandsynlig. Uanset
om det skulle være tilfældet, fandt Flygtningenævnet, at ansøgeren kunne henvises
til at tage ophold i den regeringskontrollerede del af Sri Lanka. Baggrunden
for, at en ven blev skudt i Colombo, var ikke nærmere belyst, men det
fremgik, at politiet efterforskede drabet. Drabet på vennen kunne derfor ikke
259