Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 9 · Flygtningenævnets praksis i ambassadesager (udlændingelovens § 7, stk. 4)
Både før og efter at de fem biologiske børn var kommet til Danmark, havde
referencen sendt penge til forsørgelse af ansøgeren og hendes broder. Flygtningenævnet
måtte under disse omstændigheder lægge til grund, at ansøgeren og
hendes broder siden 1996 havde været optaget i referencens familie. Herefter,
og da ansøgeren og hendes broder ikke havde anden nær familie udenfor hjemlandet
end referencen og dennes biologiske børn, fandt Flygtningenævnet, at
ansøgeren og hendes broder havde en så nær tilknytning til referencen, at Danmark
var nærmest til at yde dem beskyttelse. Under hensyn til, at ansøgeren og
hendes broder tilhørte en minoritetsklan i Mogadishu, var de også efter nugældende
praksis omfattet af udlændingelovens § 7. Henset til, at referencen, der
tilhørte samme klan, af Udlændingestyrelsen var meddelt opholdstilladelse i
medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, fandt Flygtningenævnet, at ansøgeren
og hendes broder tillige var omfattet af denne bestemmelse. Uanset at Udlændingestyrelsen
ikke havde taget stilling til, om ansøgeren var omfattet af
udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, meddelte Flygtningenævnet herefter ansøgeren
opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 4, jf. § 7, stk. 1,
jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. BR12/285
9.2 Beskyttelsesbehovet
Ved vurderingen af om Danmark er nærmest til at yde den pågældende beskyttelse
efter udlændingelovens § 7, stk. 4, foretager nævnet en afvejning af ansøgerens
tilknytning til Danmark, herunder en konkret vurdering af den faktiske
tilknytning til herboende slægtninge. Finder nævnet, at ansøgeren har en særlig
tilknytning til Danmark, vurderer nævnet herefter ansøgerens tilknytning og
beskyttelsesmuligheder i det aktuelle opholdsland.
I tilfælde, hvor asylansøgeren ikke opfylder betingelserne om en særlig tilknytning
til Danmark, er der derimod ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet
om beskyttelsesmuligheder i opholdslandet.
Som eksempel kan nævnes:
Nævnet stadfæstede i december 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
et ægtepar fra Afghanistan, født i 1953 (M) og 1965 (K), samt fem børn.
Ansøgernes søn havde haft ophold i Danmark siden november 1999, og i marts
2000 blev han meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk.
2. Ansøgernes søn havde boet sammen med ansøgerne frem til udrejsen til Danmark.
Ansøgerne havde telefonisk kontakt med referencen i Danmark, og referencen
sendte ligeledes pengebeløb til ansøgerne hver eller hver anden måned.
Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerne havde en sådan særlig tilknytning
til Danmark, at Danmark måtte anses for nærmest til at yde ansøgerne beskyt-
303