Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
frafaldet, at forholdet lå flere år tilbage i tid, og at ansøgeren havde kunnet
opholde sig i hjemlandet i mere end 3 år uden at blive udsat for yderligere overgreb.
At ansøgeren i 2001 fik revet en bygning ned af de syriske myndigheder,
fordi bygningen var opført for tæt på vejen, og at ansøgeren ikke turde klage
over dette, fandt nævnet ikke kunne begrunde, at ansøgeren blev meddelt asyl.
Det forhold, at ansøgeren er statsløs kurder fandtes ikke i sig selv at kunne
anses for asylbegrundende, og ansøgerens udrejseforhold fandtes ikke at kunne
føre til en ændret vurdering. Nævnet fandt således, at ansøgeren ikke forud
for sin indrejse havde været udsat for konkret og individuel forfølgelse, og
fandt heller ikke, at ansøgeren ville være i risiko herfor ved en tilbagevenden til
hjemlandet. Ansøgeren opfyldte herefter ikke betingelserne for meddelelse af
opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. BR12/260
Flygtningenævnet stadfæstede i juni 2003 en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen
vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, født i 1972. Indrejst i
februar 2002. Ansøgeren var under aftjening af værnepligt i perioden fra 1990
til 1996 blevet idømt flere længerevarende fængselsstraffe og udsat for hårdhændet
behandling, blandt andet fordi ansøgeren havde skudt mod to officerer.
Flygtningenævnet fandt ikke, at disse forhold kunne begrunde asyl. Nævnet
lagde herved vægt på, at ansøgeren havde afsonet straffene, og at forholdene
måtte anses for afsluttede. Nævnet fandt endvidere, at det måtte lægges til
grund, at ansøgeren måtte anses for endeligt at have aftjent sin værnepligt.
Nævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen
havde forklaret, at han havde fået udleveret sin militærbog og sine
hjemsendelsespapirer. Nævnet kunne således ikke lægge til grund, at ansøgeren
var eftersøgt af de syriske myndigheder, fordi han ikke endeligt havde
aftjent værnepligten. Nævnet fandt at måtte tilsidesætte ansøgerens forklaring
om, at den syriske efterretningstjeneste igennem en periode på fem år fra 1997
til 2002 en eller flere gange ugentligt havde opsøgt ansøgerens familie i Syrien
eller ansøgerens bopæl i Libanon. Ansøgerens forklaring herom forekom
usandsynlig og var ikke nærmere underbygget. Nævnet fandt herefter ikke, at
det kunne lægges til grund, at ansøgeren ved udrejsen var asylbegrundende
forfulgt, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede en af
udlændingelovens § 7 omfattet forfølgelse. BR12/261
Nævnet meddelte i juni 2003 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger
fra Syrien, født i 1963. Indrejst i oktober 2000. Ansøgeren er kurder og
sunni-muslim. Ansøgeren havde været medlem af det syriske kurdiske demokratiske
parti (Yeketi) fra 1993 til sin udrejse i 2000. I perioden fra oktober 1995
til december 1997 var ansøgeren fængslet på grund af sit politiske arbejde.
Ansøgeren blev udsat for tortur under tilbageholdelsen. Efter løsladelsen i 1997
271