Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 9 · Flygtningenævnets praksis i ambassadesager (udlændingelovens § 7, stk. 4)
Kapitel 9
Flygtningenævnets praksis i ambassadesager
(udlændingelovens § 7, stk. 4)
Ved ændringen af udlændingeloven, lov nr. 365 af 6. juni 2002, blev udlændingelovens
§ 7, stk. 4, ophævet, og det er således ikke længere muligt for en asylansøger
at søge om asyl fra danske repræsentationer i udlandet. Loven trådte i
kraft den 1. juli 2002, og ansøgninger indgivet inden da skal behandles som hidtil.
Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet har således fortsat i 2003 behandlet
sager efter den tidligere § 7, stk. 4.
Efter udlændingelovens § 7, stk. 4, havde en udlænding, der måtte anses for
omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, men som ikke befandt sig her i
landet, krav på opholdstilladelse i Danmark, såfremt Danmark på grund af
udlændingens tidligere lovlige ophold her i landet, herboende nære slægtninge
eller anden tilsvarende tilknytning måtte anses for nærmest til at yde den
pågældende beskyttelse.
Der var således to betingelser i bestemmelsen i udlændingelovens § 7, stk. 4,
som skulle være opfyldt, forinden en udlænding havde krav på opholdstilladelse.
Ansøgeren skulle være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2,
og Danmark skulle være nærmest til at yde den pågældende beskyttelse.
9.1 Generelle bemærkninger vedrørende Flygtningenævnets prøvelse
I størstedelen af de sager, der påklages til Flygtningenævnet, har Udlændingestyrelsen
meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, stk. 4, allerede fordi den pågældende ikke har en tilstrækkelig
tilknytning til Danmark. I disse sager vurderer nævnet således alene, om Danmark
er nærmest til at yde den pågældende beskyttelse.
Finder Flygtningenævnet, at Danmark ikke må anses for nærmest til at yde den
pågældende beskyttelse, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse, og der
301