Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
4.1.2.4 Betydningen af helbredsmæssige forhold
I nogle af de sager, der behandles af Flygtningenævnet, har ansøgeren som en
del af sit asylmotiv henvist til helbredsmæssige forhold.
Af bemærkningerne til § 7, stk. 2, som bestemmelsen blev formuleret ved lov
nr. 365 af 6. juni 2002, fremgår, at den omstændighed, at en udlænding af sociale,
uddannelsesmæssige, helbredsmæssige eller lignende grunde er dårligt stillet,
som tidligere ikke skal kunne begrunde beskyttelsesstatus.
Det følger således af praksis fra Den europæiske Menneskerettighedsdomstol,
at udlændinge, som ikke har ret til at opholde sig her i landet, i princippet ikke
har ret til at blive i landet med henblik på fortsat at kunne modtage lægelig,
social eller anden form for hjælp fra staten. Dog kan en afgørelse om udsendelse
af en udlænding under helt særlige omstændigheder på grund af tvingende
humanitære grunde medføre en krænkelse konventionens artikel 3. Der er ikke
hensigten med udlændingelovens § 7, stk. 2, at der i sådanne tilfælde skal meddeles
beskyttelsesstatus. I disse ganske særlige sager vil der i stedet kunne meddeles
humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b.
Nævnet stadfæstede i marts 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Somalia, født i 1977. Indrejst første gang i maj 1996
og i februar 1997 meddelt opholdstilladelse af Flygtningenævnet i medfør af
udlændingelovens § 7, stk. 2. Ved dom i august 1998 blev ansøgeren idømt 40
dages fængsel for overtrædelse af straffelovens §§ 291, stk. 1 og 119, stk. 1. I
januar 1999 stadfæstede landsretten den afsagte dom og ansøgeren blev herudover
udvist af Danmark med indrejseforbud i fem år. Ved dom i juli 1999 blev
ansøgeren dømt til psykiatrisk behandling på et hospital for sindslidende med
tilsyn af Kriminalforsorgen, desuden blev ansøgeren udvist af Danmark med
indrejseforbud i fem år. Ved en landsretsdom i september 1999 blev ansøgeren
dømt til ambulant psykiatrisk behandling med tilsyn af Kriminalforsorgen.
Byrettens bestemmelse om udvisning udgik. I november 2000 udrejste ansøgeren
af Danmark. I september 2002 genindrejste ansøgeren i Danmark uden at
være i besiddelse af gyldig rejselegitimation og anmodede på ny om asyl i Danmark.
Ansøgerens tidligere opholdstilladelse ansås grundet udvisningsdommen
af januar 1999 som værende bortfaldet, jfr. udlændingelovens § 32, stk. 4.
Flygtningenævnet udtalte, at nævnet efter det foreliggende lagde til grund, at
ansøgerens oprindelige opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs
§ 7, stk. 2 er bortfaldet ved landsrettens dom fra januar 1999, jf. udlændingelovens
§ 32. Flygtningenævnet kunne endvidere efter de foreliggende oplysninger
lægge til grund, at ansøgeren udrejste af Danmark i november 2000,
efter at han var blevet udskrevet fra et hospitalsophold. Flygtningenævnet
62