Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
ikke, at der efter de foreliggende baggrundsoplysninger om den aserbajdsjanske
straffelovgivning eller de aserbajdsjanske fængselsophold var grundlag for,
at ansøgeren kunne meddeles beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet fandt således
ikke, at ansøgeren ved en udsendelse til Aserbajdsjan ville være i risiko for
at blive udsat for forhold, som var omfattet af udlændingelovens § 31, og nævnet
stadfæstede således Udlændingestyrelsens afgørelse. BR12/146
0 tilladelser
3 stadfæstelser
7.6 Bangladesh
Ansøgning om asyl er indgivet før den 1. juli 2002
Nævnet stadfæstede i november 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Bangladesh, født i 1959. Indrejst i marts 2002.
Ansøgeren er etnisk bengal og ahmadia af religion. I oktober 2001 blev ansøgerens
ejendom konfiskeret af fundamentalistiske sunni-muslimer. I december
2001 var ansøgeren medarrangør af en demonstration, hvorunder der blev
sprængt en bombe, hvilket forårsagede, at en regeringsperson blev dræbt. Ansøgeren
skulle efterfølgende være blevet dømt for disse forhold. I januar 2002
blev ansøgeren overfaldet af to motorcyklister. Flygtningenævnet lagde til
grund, at ansøgeren havde været medlem af Awami League, og at han tilhørte
ahmadia-religionen. Flygtningenævnet lagde efter ansøgerens egen forklaring
til grund, at han før valget i efteråret 2001 ikke som følge af de anførte forhold
havde haft asylrelevante problemer. Ansøgeren henviste som sit asylmotiv
særligt til, at han var blevet falsk anklaget for deltagelse i en politisk demonstration,
og at han in absentia var blevet idømt livsvarigt fængsel. Ansøgeren havde
oplyst, at demonstrationen fandt sted i december 2001, og at der omgående blev
indledt efterforskning blandt andet rettet mod ham, der blev eftersøgt på flere
adresser. Ansøgeren holdt sig i skjul indtil udrejsen, der skete i slutningen af
marts 2002. Ansøgeren søgte i januar 2002 om visum på den danske ambassade
og fik i marts 2002 sit eget nationalitetspas forlænget. Ansøgeren udrejste legitimeret
med dette pas isat visum uden problemer. Ansøgeren søgte ikke asyl
ved indrejsen i Danmark men rejste videre til Belgien, hvorfra han blev tilbagetaget
af Danmark i juli 2002. Når dette begivenhedsforløb blev sammenholdt
med indholdet af en fremlagt dom og en advokats følgeskrivelse, samt den
måde dommen fremstod på, fandt nævnet ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren
var efterstræbt i hjemlandet på en sådan måde, at der var rejst en politisk
motiveret anklage mod ham, der havde ført til domfældelse. Det blev
bemærket, at de overgreb, ansøgeren havde forklaret var blevet foretaget mod
hans ejendom, var anmeldt til myndighederne. Nævnet fandt at måtte henvise
ansøgeren til at anmelde overgrebet mod ham i januar 2002 til myndighederne.
Disse forhold blev ikke anset som asylbegrundende. Flygtningenævnet fandt
på denne baggrund ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden
ville være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7.
190