Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
samlet vurdering af klagerens forhold, særligt at klageren – bortset fra en søster
i Sverige – nu havde hele sin nære familie i Danmark, og derfor ikke havde nær
familie i Kosovo, at søsteren, som klageren indrejste sammen med i 1998, havde
fået tidsubegrænset opholdstilladelse, samt at familien havde oplevet, at moderen
– kort tid efter at have opnået opholdstilladelse i Danmark – blev dræbt ved
en bilulykke, at det ville være særligt belastende for klageren, at vende tilbage
til Kosovo. Flertallet fandt således, at inddragelsen af opholdstilladelsen under
de foreliggende omstændigheder burde undlades, jf. udlændingelovens § 26,
stk. 1. BR12/27
Nævnet forlængede i maj 2003 opholdstilladelsen for et ægtepar fra Kosovoprovinsen
i Serbien og Montenegro, begge født i 1973, samt to børn. Indrejst
august 1998. Den mandlige klager havde haft arbejde på et plejehjem, et slagteri
og arbejdede nu i en svømmehal. Den kvindelige klager var i praktik på et plejehjem.
Begge klagere modtog beskæftigelsestillæg. Den mandlige klagers forældre,
som han havde telefonisk kontakt med og havde besøgt ved en enkelt
lejlighed, befandt sig i Kosovo. Kvinden havde i Danmark en kusine og to fætre.
Den kvindelige klagers forældre, som hun havde telefonisk kontakt med,
befandt sig i Kosovo. Flygtningenævnet tiltrådte, at forholdene i Kosovo nu
var afgørende ændret, således at grundlaget for klagernes opholdstilladelse
ikke længere var til stede. Ved afgørelse af inddragelse af opholdstilladelse
fandt udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse, jf. § 19, stk. 5. Ved vurderingen
af, om det ville være særligt belastende for klagerne at vende tilbage til Kosovo,
lagde Flygtningenævnet vægt på, at klagerne havde opholdt sig i Danmark i
snart 5 år og talte dansk. De havde søgt at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet,
i det omfang det efter deres forhold var muligt. De havde danske venner. Deres
børn gik i skole og talte dansk og kun i begrænset omfang albansk. Den mandlige
klager fremstod i nævnet stærkt psykisk påvirket og led ifølge de foreliggende
lægelige oplysninger af en behandlingskrævende depression. Efter en
samlet vurdering, hvorefter Flygtningenævnet særlig lagde vægt på oplysningerne
om børnene og den mandlige klagers sygdom, fandt nævnet, at en tilbagevenden
til Kosovo ville være særligt belastende for klagerne. Nævnet ophævede
derfor Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af klagernes
opholdstilladelse. BR12/28
Nævnet forlængede i juli 2003 opholdstilladelsen for et ægtepar fra Kosovoprovinsen
i Serbien og Montenegro, født 1952 (M) og 1954 (K). Indrejst januar
1999. I juni 1999 blev ægteparret meddelt opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen
efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Sagen blev på nævnsmødet sambehandlet
med klagerens to voksne sønners sager. Flygtningenævnet udtalte i
nærværende sag, at betingelserne for i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1,
102