Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
1 tilladelse
0 stadfæstelser
2 tilladelser
5 stadfæstelser
7.40 Uganda
Ansøgning om asyl er indgivet før den 1. juli 2002
Nævnet meddelte i februar 2003 opholdstilladelse (F-status) til en mandlig
statsborger fra Uganda, født i maj 1974. Indrejst i oktober 2001. Ansøgeren er
etnisk muganda og født og opvokset i Kisoga. Flygtningenævnet lagde til
grund, at ansøgeren i forbindelse med valget i marts 2001 havde virket for den
politiske bevægelse REFORM, der støttede oberst Besigyes deltagelse i præsidentvalget,
idet han navnlig havde haft til opgave at hverve stemmer til fordel
for obersten. Flygtningenævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at afvise,
at ansøgeren efter valget havde fortsat sit virke for REFORM-bevægelsen, idet
han nu havde haft til opgave at hverve medlemmer til en væbnet gruppe under
oberst Besigyes ledelse. Flygtningenævnet kunne heller ikke afvise, at ansøgeren
som følge heraf var kommet i myndighedernes søgelys. Uanset at ansøgeren
ikke havde indtaget en særlig profileret position i bevægelsen, fandt
nævnet det imidlertid under de anførte omstændigheder betænkeligt at antage,
at ansøgeren ville kunne vende tilbage til hjemlandet uden risiko for asylrelevante
overgreb. BR12/268
7.41 Ukraine
Ansøgning om asyl er indgivet før den 1. juli 2002
Nævnet meddelte i august 2003 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra
Ukraine, født i 1973 (M) og 1974 (K). Indrejst i juni 2002. Den mandlige ansøger
er etnisk ukrainer, og den kvindelige ansøger er jøde. I februar 2000 blev ansøgerne
gift. I maj 2000 blev den mandlige ansøger fyret med den begrundelse, at
hans ægtefælle var jøde, og at firmaet ikke ønskede at få problemer. Personer
fra UNA-UNSO begyndte at chikanere den kvindelige ansøger verbalt og begyndte
i maj 2000 at true dem telefonisk til at forlade Ukraine. I januar 2002 blev
ansøgerne overfaldet, hvilket medførte en hospitalsindlæggelse. Ansøgerne
blev efter to dage udskrevet i medtaget tilstand. Ansøgerne indgav en anmeldelse
til det lokale politi, som dog ikke foretog sig yderligere. Telefontruslerne
fortsatte herefter, hvorfor de trak deres anmeldelse hos det lokale politi tilbage
og i stedet indgav en klage til statsadvokaten på distriktsniveau. Ansøgerne
modtog dog heller aldrig noget svar på deres klage til statsadvokaten på distriktsniveau.
Telefontruslerne fortsatte, hvorfor ansøgerne klagede til statsadvokaten
på byniveau. Herefter flyttede de hen til den kvindelige ansøgers
søster for at være i sikkerhed. I marts 2002 begyndte den kvindelige ansøgers
søster også at modtage telefoniske trusler. I april 2002 henvendte de sig personligt
til statsadvokaten på byniveau, hvor de fik at vide, at man ikke ville beskæftige
sig med sager, hvor etniske mindretal var indblandet. Endvidere blev det
præciseret, at der endnu ikke var blevet begået en forbrydelse, idet der ikke var
nogle personer, der var blevet dræbt. I april 2002 blev den mandlige ansøger
overfaldet. I slutningen af maj 2002 blev der sat ild til den kvindelige ansøgers
276