Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
at den mandlige ansøger kunne vende tilbage til Afghanistan uden at være i
risiko for forfølgelse fra Mujahedin. BR12/112
Nævnet meddelte i juli 2003 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger
fra Afghanistan, født i 1974. Indrejst i juli 2001 sammen med sin fader.
Ansøgeren er etnisk tajik. Ansøgerens fader blev i september 2002 meddelt
opholdstilladelse i Danmark. I oktober 1996 gik ansøgeren og faderen under
jorden, idet de var eftersøgt af Taleban, og idet ansøgeren var eftersøgt af en
Mujahedinkommandant. Medens de var under jorden, var familien gentagne
gange udsat for ransagninger. Familien røbede faderens skjulested, hvorefter
faderen blev tilbageholdt og udsat for tortur. Familien vidste ikke, hvor ansøgeren
opholdt sig. Ansøgeren havde under sit ophold i Danmark oprettet en
regeringskritisk internet hjemmeside samt skrevet regeringskritiske artikler i
eget navn i et PDPA-tidsskrift. Flygtningenævnet lagde i det væsentlige ansøgerens
forklaring til grund. Nævnet fandt under henvisning til ansøgerens egen
politiske PDPA-baggrund, ansøgerens families, herunder faderens, profilering
som medlemmer af PDPA, faderens stilling som oberst og den aktivitet, han
udførte samt ansøgerens egen politiske aktivitet her i landet, at det ikke med
den fornødne sikkerhed kunne udelukkes, at ansøgeren risikerede forfølgelse
på grund af sin politiske overbevisning ved en tilbagevenden til Afghanistan.
BR12/113
Nævnet stadfæstede i september 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Afghanistan, født i 1959. Indrejst i august
2001. Flygtningenævnet lagde i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund.
Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerens medlemskab af PDPA fra 1980-
1992 og ansøgerens aktiviteter i forbindelse hermed, herunder på den skole,
hvor ansøgeren var inspektør fra 1988-1992, kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet
lagde herved vægt på, at ansøgerens aktiviteter ikke kunne antages at
have profileret ansøgeren på en sådan måde, at han på nuværende tidspunkt
ved en tilbagevenden risikerede en asylbegrundende forfølgelse fra de nuværende
magthavere i Afghanistan. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på,
at ansøgerens medlemskab lå langt tilbage i tid, og at ansøgeren efterfølgende
havde kunnet bo og arbejde i hjemlandet under Mujahedin. Talebans drab på
ansøgerens broder og ansøgerens egen konflikt med Taleban, der efter det
oplyste var baggrunden for ansøgerens udrejse, kunne ikke begrunde asyl, da
Taleban ikke længere var en magtfaktor i Afghanistan. Flygtningenævnet fandt
ikke, at det af ansøgeren oplyste om hans ægtefælles politiske aktiviteter fra
1980-1992 kunne begrunde asyl for ansøgeren. Flygtningenævnet fandt endvidere
ikke, at det af ansøgeren forklarede om ægtefællens aktiviteter efter ansøgerens
udrejse og om overfaldet på ægtefællen kunne antages at have bragt
170