Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
rejsedokument, som han havde fået fornyet på den libanesiske ambassade i
Sverige. Han havde ikke problemer med de libanesiske myndigheder. Efter en
samlet vurdering af de foreliggende oplysninger fandt Flygtningenævnet, at
ansøgeren havde en nær tilknytning til Libanon, hvor han måtte antages at kunne
opnå den fornødne beskyttelse. Det tiltrådtes derfor, at betingelserne i
udlændingelovens § 7, stk. 3, for at kunne nægte opholdstilladelse efter udlændingeloven
§ 7, stk. 1, var opfyldt. BR12/61
Nævnet stadfæstede i december 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 1990. Ansøgt om
asyl i januar 2003. Ansøgeren havde gjort gældende, at han havde forsøgt at
søge asyl i 1993, men at han ikke havde fået lov til at aflevere brevet. Ansøgeren
gjorde derfor gældende, at sagen skulle behandles efter de i 1993 gældende regler.
Flygtningenævnet bemærkede indledningsvis, at det ikke for nævnet var
gjort gældende, at Libanon ikke kunne tjene som ansøgerens første asylland,
som følge af at ansøgeren ikke der kunne få den fornødne beskyttelse. Ansøgeren
er født og opvokset i Libanon, hvor han levede de første 33 år af sit liv. Han
har efter forklaringen for nævnet fortsat sin moder og fire voksne søskende i
Libanon. Flygtningenævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at ansøgningen om
asyl var indgivet før januar 2003, hvorfor sagen skulle vurderes efter den
nugældende udlændingelovs § 7, stk. 3. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren
havde en nær tilknytning til Libanon, og at han der vil kunne opnå den fornødne
beskyttelse, således at Libanon kan tjene som ansøgerens første asylland.
Ansøgeren har i Danmark opholdstilladelse i kraft af reglerne om familiesammenføring.
Den omstændighed, at ansøgeren er blevet gift her i landet og lever
sammen med sin ægtefælle og børn, der alle er danske statsborgere, kunne ikke
i sig selv bevirke, at der kunne meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens
§ 7, stk. 3. BR12/62
6.4.3 Betydningen af udsendelseshindringer
Af udlændingelovens § 30, stk. 1, fremgår, at en udlænding, der ikke har ret til
at opholde sig her i landet, skal udrejse af landet. Det er politiet, der drager omsorg
for udrejsen, såfremt en asylansøger, der er meddelt endeligt afslag på
asyl, ikke udrejser frivilligt, jf. udlændingelovens § 30, stk. 2. Politiet sikrer, at
en asylansøger kan indrejse legalt i sit hjemland eller første asyllandet, og politiet
giver i den forbindelse hjemlandet eller første asyllandets myndigheder oplysninger
om sagens status.
I tilfælde, hvor udsendelse til et første asylland må anses for udsigtsløs, orienterer
Rigspolitiet Flygtningenævnet herom. Nævnet vil da vurdere sagen på ny
og i praksis oftest meddele asyl, medmindre nye oplysninger i sagen fører til et
128