Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 9 · Flygtningenævnets praksis i ambassadesager (udlændingelovens § 7, stk. 4)
forlod i 1998 Afghanistan efter, at Taleban havde overtaget magten i hendes
hjemprovins og efter, at hendes ægtefælle var forsvundet. Ansøgeren modtog
ikke økonomisk støtte fra referencen. Ansøgeren og referencen forlod ikke Afghanistan
sammen. Ansøgeren og referencen havde telefonisk kontakt cirka en
gang om måneden. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren og referencen
havde et tilknytningsforhold, der gik videre, end hvad slægtsforholdet normalt
medfører. Der var herved lagt vægt på, at ansøgeren indgik ægteskab i 1994 og
stiftede selvstændig familie. Ansøgeren udrejste af Afghanistan til Iran i december
1998, mens referencen udrejste af Afghanistan til Pakistan i februar
2000. Den seneste personlige kontakt mellem referencen og ansøgeren fandt således
sted i 1998. Ansøgeren og referencen havde derefter alene haft kontakt pr.
brev eller telefon. Det måtte endvidere lægges til grund, at referencen kun i begrænset
omfang havde ydet økonomisk støtte til ansøgeren. Flygtningenævnet
fandt derfor ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for at få opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august
2001, idet Danmark ikke blev fundet nærmest til at yde ansøgeren beskyttelse.
Nævnet havde ikke taget stilling til, om ansøgeren i øvrigt opfyldte betingelserne
for at blive anset som flygtning, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, og 2, jf. lovbekendtgørelse
nr. 711 af 1. august 2001. BR12/287
9.3.2 Børn
Nævnet stadfæstede i oktober 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en kvindelig statsborger fra Somalia, født i 1935. Ansøgerens datter opholdt
sig i Danmark, og hun indrejste i Danmark i 1994. Ansøgeren havde sidst set
referencen i 1991. Ansøgeren og referencen havde haft fælles bopæl frem til referencens
flugt i 1991. I 1996 flygtede ansøgeren fra Somalia til Etiopien, idet
der ikke var fred i hjemlandet. Ansøgeren var i telefonisk kontakt med referencen
cirka to gange om måneden. Ansøgeren modtog økonomisk støtte fra referencen,
der hver måned sendte 100 US dollars til ansøgeren. Flygtningenævnet
lagde til grund, at ansøgerens herboende datter gennem længere tid havde bidraget
til ansøgerens underhold. Henset til den tid, der var forløbet siden datteren
indrejste, hvor ansøgeren havde opholdt sig henholdsvis i Somalia og
Etiopien samt henset til, at det af datterens oplysninger i hendes egen sag fremgik,
at ansøgeren havde 6 andre børn, som opholdt sig i Somalia, fandt Flygtningenævnet
ikke, at ansøgeren havde en sådan tilknytning til Danmark, at
Danmark var nærmest til at yde hende beskyttelse, jf. udlændingelovens § 7,
stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Flygtningenævnet havde
ikke herved taget stilling til, om ansøgeren opfyldte betingelserne for meddelelse
af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk.
2. BR12/288
305