Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
ansøgeren ifølge samtalereferatet gentagne gange blev spurgt om årsagen til
udrejsen. Flygtningenævnet fandt herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren
havde været udsat for forhold, der kunne karakteriseres som forfølgelse,
der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ved en tilbagevenden
vil være i risiko herfor. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren
havde oplyst om konkrete konflikter eller forhold, der sandsynliggjorde, at han
ved en tilbagevenden ville være i en reel risiko for at blive udsat for sådanne
overgreb, som er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Hverken ansøgerens
klantilhørsforhold, hans angiveligt manglende netværk eller de generelt vanskelige
forhold i Somalia findes i sig selv at kunne begrunde opholdstilladelse.
Ansøgeren har yderligere påberåbt sig sine helbredsmæssige forhold som asylgrundlag.
Nævnet bemærkede, at det fremgår af lovens forarbejder, at det ikke
har været hensigten med bestemmelsen i udlændingelovens § 7, stk. 2, at der i
sådanne tilfælde skal meddeles beskyttelsesstatus. I ganske særlige tilfælde vil
der i stedet kunne meddeles humanitær opholdstilladelse. Kompetencen hertil
henhører imidlertid ikke under Flygtningenævnet. BR12/18
4.2 Sager, der af Udlændingestyrelsen er forsøgt afgjort i åbenbart grundløsproceduren
Ved lov nr. 365 af 6. juni 2002, der trådte i kraft den 1. juli 2002, blev der indført
en udvidet formandskompetence i sager, hvor Udlændingestyrelsen har forsøgt
at afgøre en asylsag i åbenbart grundløs-proceduren, men hvor Dansk
Flygtningehjælp har nedlagt veto herimod. Den udvidede formandskompetence
finder anvendelse for afgørelser, truffet af Udlændingestyrelsen fra den 1.
juli 2002.
Udlændingelovens § 53, stk. 4, har følgende ordlyd:
Stk. 4. Sager, hvor Udlændingestyrelsen efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp
ikke har truffet bestemmelse efter § 53 b, stk. 1, om, at afgørelsen ikke
kan indbringes for Flygtningenævnet, behandles af formanden eller en af næstformændene
alene, medmindre der er grund til at antage, at nævnet vil ændre
Udlændingestyrelsens afgørelse.
Bestemmelsen indebærer, at de sager, hvor en asylansøgning efter Udlændingestyrelsens
opfattelse er åbenbart grundløs men hvor Dansk Flygtningehjælp
ikke har kunnet tilslutte sig styrelsens vurdering, som udgangspunkt behandles
af Flygtningenævnets formand eller en af næstformændene alene. Tidligere
blev disse sager behandlet efter den almindelige procedure med mundtlig
fremlæggelse under et møde i nævnet.
64