Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
søsters lejlighed, hvorved den kvindelige ansøgers søster mistede livet. Flygtningenævnet
lagde ansøgernes forklaring om overfaldene, de telefoniske trusler
og chikane, samt den mandlige ansøgers afskedigelse til grund.
Flygtningenævnet lagde videre til grund, at ansøgerne i 2002 havde anmeldt
nogle af overgrebene til myndighederne. Det blev endvidere lagt til grund, at
overfaldene mv. var foretaget af private personer tilknyttet UNA-UNSO. Flygtningenævnet
fandt i overensstemmelse med ansøgernes forklaringer, at det
måtte lægges til grund, at myndighederne ikke havde efterforsket overfaldene
eller været i stand til at yde ansøgerne den fornødne beskyttelse mod overgrebene.
Flygtningenævnet fandt herefter efter en konkret vurdering, at overgrebene,
der skyldtes den kvindelige ansøgers jødiske baggrund, havde haft et
sådant omfang og intensitet, at det ikke burde kræves, at ansøgerne vendte tilbage
til hjemlandet, hvor myndighederne ikke kunne antages at kunne yde den
fornødne beskyttelse. BR12/269
Ansøgning om asyl er indgivet efter den 1. juli 2002
Nævnet stadfæstede i maj 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Ukraine, født i 1971. Indrejst i januar 2003. Ansøgeren
er jøde og biseksuel. Ansøgerens fader arbejdede indenfor militæret, hvorfor familien
flyttede meget rundt indenfor det tidligere Sovjet. I 1991, under ansøgerens
værnepligtsperiode, blev Ukraine selvstændigt. I 1993 fik ansøgeren sit
sovjetiske pas stemplet med ”ukrainsk statsborger”. I 2001 forsøgte ansøgeren
at få ombyttet sit sovjetiske pas med et ukrainsk pas, men han blev afvist, idet
ansøgeren fik at vide, at han intet nationalt tilhørsforhold havde, idet han på
selvstændighedstidspunktet havde været soldat. Ansøgeren forsøgte ikke at
generhverve sit statsborgerskab, idet han i så fald skulle fremlægge dokumenter,
som han ikke havde, og som han ikke havde mulighed for at komme i besiddelse
af. I 1996 begyndte ansøgeren sammen med sin kæreste/ven at udgive
en seksuelt orienteret avis, der udkom en gang om ugen. Efter to udgivelser
blev avisen lukket af myndighederne. I 1998 blev ansøgeren uretmæssigt beskyldt
for tyveri, hvorfor ansøgeren var tilbageholdt fra februar 1998 til december
1998. I januar 2001 blev ansøgeren medlem af Yulia Tymoschenkos parti. I
oktober 2001 blev ansøgeren tilbageholdt i et døgn, idet ansøgeren var begyndt
at publicere seksuelt orienterede artikler over Internettet. Flygtningenævnet
udtalte, at det blev lagt til grund, at ansøgeren er fra Kharkov i Ukraine, at hans
fader er jøde, at han er biseksuel, og at han havde været menigt uprofileret
medlem af Yulia Tymoschenkos parti. Det blev bemærket, at ansøgeren uanset
spørgsmålet om manglende statsborgerskab skulle vurderes i forhold til Ukraine.
De påberåbte begivenheder i 1996 og 1998 kunne ikke begrunde asyl eller
beskyttelsesstatus. Begivenhederne lå tilbage i tid, og ansøgeren vendte frivilligt
tilbage til hjembyen. Oplysningerne om et overfald på faderen kunne ikke
277