Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
til Algeriet som enlig fraskilt kvinde og hendes frygt for repressalier fra broderens
side, fandt Flygtningenævnet ikke, at der var tale om forhold, der kunne
begrunde asyl og fandt, at ansøgeren måtte henvises til at søge myndighedernes
beskyttelse. Flygtningenævnet fandt som følge af det anførte herefter ikke,
at der var risiko for, at ansøgeren ville blive udsat for en forfølgelse, der var omfattet
af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren
ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede dødsstraf eller at blive
underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. BR12/141
7.4 Armenien
Ansøgning om asyl er indgivet før den 1. juli 2002
3 tilladelser
Nævnet stadfæstede i april 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende 4 stadfæstelser
en mandlig statsborger fra Armenien, født i 1969. Indrejst i november 2001.
Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at de overfald,
som han havde været udsat for forud for sin udrejse fra Armenien, var
myndighedsunderstøttede eller tolererede. Nævnet lagde i den forbindelse
vægt på, at ansøgeren til sit asylansøgningsskema og under samtalen med Udlændingestyrelsen
havde forklaret divergerende omkring en politibetjents deltagelse
i overfaldene. Nævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ikke
havde klaget over politiets efterforskning til en højere instans. Den af ansøgeren
fremlagte vidneindkaldelse kunne allerede efter sit indhold ikke tillægges betydning
i sagen. Det forhold, at ansøgerens fader var etnisk aserbajdsjaner, og
at ansøgerens moder var etnisk armenier, kunne efter de foreliggende baggrundsoplysninger
ikke i sig selv føre til, at der skulle meddeles ansøgeren asyl
i Danmark. BR12/142
Nævnet meddelte i februar 2003 opholdstilladelse (F-status) til en mandlig
statsborger fra Armenien, født i 1974. Indrejst i marts 2002. Flygtningenævnet
lagde vægt på, at ansøgeren havde forklaret overensstemmende og udførligt
både til sagen og til den beskikkede advokat og overensstemmende under
nævnsmødet. Nævnet lagde herefter ansøgerens forklaring til grund. Nævnet
lagde vægt på, at ansøgerens fader blev dræbt i februar 2001, og at ansøgerens
broder forsvandt i august 2001 som følge af deres forsøg på at få den lokale politimyndighed
til at behandle en anmeldelse om voldtægt mod ansøgerens
søster. Sammenhængende hermed blev ansøgeren selv i marts 2001 udsat for
vold, og i perioden fra januar til marts 2002 blev han tilbageholdt på den lokale
politistation og herunder udsat for meget alvorlig vold og tortur. Selvom nævnet
fandt, at overgrebene mod ansøgeren primært måtte relateres til den lokale
politichef og nogle få ansatte på den lokale politistation, lagde nævnet vægt på,
at navnlig ansøgerens broder måtte anses for forgæves at have forsøgt at gå
187