Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
ren havde sandsynliggjort, at han var i de iranske myndigheders søgelys, da
han udrejste eller ville blive udsat for forfølgelse ved en tilbagevenden. Det
måtte lægges til grund, at ansøgeren efter den angivelige løsladelse genoptog
sit arbejde som selvstændig erhvervsdrivende, uden at der blev foretaget yderligere
retsskridt, og uden at hans firma havde nævneværdige problemer med
myndighederne. Det møde, som ansøgeren havde forklaret, at han skulle deltage
i i august 2000, foregik i fuld offentlighed. Flygtningenævnet ville ikke afvise,
at ansøgeren i sin firmabil var impliceret i en episode, hvorunder hans bil
blev beskadiget, og han selv og hans passagerer blev udsat for vold af Hizbollah-tilhængere.
Ansøgeren blev ikke nærmere afhørt og havde mulighed for at
køre derfra, da også flere andre biler blev angrebet. Flygtningenævnet fandt det
ikke sandsynliggjort, at denne episode skulle have ført til ransagning mod firmaet
og anholdelse af flere medindehavere. Det fandtes påfaldende, at ansøgeren
ikke efterfølgende havde skaffet sig oplysninger om de angiveligt anholdte.
Det måtte endvidere tillægges vægt, at ansøgeren ifølge sin forklaring kunne
opholde sig uden problemer hos sin søster i en uge efter den angivelige ransagning.
Endelig var det af afgørende betydning for Flygtningenævnets vurdering,
at ansøgeren ikke straks efter den angivelige ransagning, som han anså for rettet
mod ham, tog skridt til at flygte, at ansøgeren kunne opholde sig i et år i Iran,
hvorunder han gentagne gange havde kontakt med sin familie, uden at have
problemer, og at ansøgeren udrejste gennem Teheran lufthavn, som efter det
oplyste har en omfattende sikkerhedskontrol. Efter den anførte bevisvurdering
fandtes der ikke grundlag for at udsætte sagen på indhentelse af en torturundersøgelse.
BR12/187
Nævnet meddelte i oktober 2003 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig
statsborger fra Iran, født i 1974. Indrejst i juni 2002. Ansøgeren havde oplyst, at
han havde siddet fængslet fra 1996 til 2000 for politisk virksomhed mod styret.
I september 2001 deltog ansøgeren i en sympatidemonstration for USA.
Demonstrationen blev optaget på video, og ansøgeren blev genkendt af myndighederne.
Flygtningenævnet lagde i det væsentlige ansøgerens forklaring til
grund. Ansøgerens farbror, der opholder sig i Danmark, er således kendt og
aktiv for Monarkisterne. Ansøgeren havde selv været aktiv for monarkisterne
og som følge heraf fængslet i omkring fire år, hvorunder han i en kortere periode
blev undergivet tortur. Han fortsatte efter løsladelsen sine aktiviteter, men
dog på et mere begrænset niveau. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren
var blevet identificeret i forbindelse med demonstrationer mod styret og for
USA i efteråret 2001, og at han var flygtet, efter at faderen var blevet opsøgt af
myndighederne og spurgt om ansøgerens opholdssted. Flygtningenævnet
fandt under disse omstændigheder, at det måtte antages, at ansøgeren risikere-
218