Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
herved frygtede at blive sat i forbindelse med drabet på kommandantens broder.
Flertallet ville på denne baggrund også lægge denne del af ansøgerens forklaring
til grund. Under disse omstændigheder, hvor ansøgeren og hans familie,
til dels generelt, måtte anses at være i et modsætningsforhold til en del af de
nuværende magthavere på grund af faderens forhold, og når dette sammenholdtes
med, at ansøgeren efter den nævnte konflikt med kommandanten måtte
forventes at kunne frygte hævn fra kommandantens side, og da det endelig
ikke kunne udelukkes, at kommandanten som følge blandt andet af sin tilknytning
til Harakat i dag var en magtfuld person i ansøgerens hjemegn, opfyldte
ansøgeren betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. BR12/
99
Nævnet stadfæstede i oktober 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Afghanistan, født i 1963. Indrejst i juni 2001.
Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren på grund af sit medlemskab af
Harakat havde været tilbageholdt af Taleban i cirka en måned i 2001 og herunder
udsat for fysiske overgreb, hvorefter han blev løsladt mod bestikkelse.
Flygtningenævnet fandt ikke, at dette kunne begrunde asyl, allerede fordi Taleban
ikke var nogen magtfaktor i Afghanistan. Flygtningenævnet lagde i øvrigt
i det væsentlige ansøgerens forklaring om konflikter med en kommandant fra
Harakat til grund. Uanset om ansøgeren herefter tre til fire gange i perioden
1992 til 1995 nægtede at adlyde kommandantens ordre, fandt Flygtningenævnet
ikke, at dette var asylbegrundende. Nævnet lagde herved vægt på, at kommandanten
ikke i den forbindelse udsatte ansøgeren for forfølgelse eller grovere
overgreb. Det forhold, at ansøgeren under kampe med Taleban i 1996, i modstrid
med kommandantens ordre, trak sig tilbage kunne heller ikke i sig selv
begrunde asyl. Flygtningenævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at ansøgerens
broders anholdelse havde forbindelse med ansøgerens angivelige konflikter
med kommandanten. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren ved
tilbagevenden til Afghanistan risikerede asylretlig relevant forfølgelse. Ansøgeren
opfyldte derfor ikke betingelserne for opholdstilladelse i medfør af
udlændingelovens § 7. BR12/100
7.1.9 ZAZA
ZAZA er et kommunistisk parti. Flygtningenævnet har i 2003 behandlet enkelte
sager, der viser betydningen af ansøgerens stilling indenfor ZAZA.
Nævnet stadfæstede i maj 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et
ægtepar fra Afghanistan, født i 1965 (M) og 1969 (K). Indrejst i april 2001. Ansøgerne
er etniske tajikker. Den kvindelige ansøger blev i 1983 medlem af Zazman-e-Inqelabi-e-Zahmat
Kashan-e-Afghanistan, Organisation-Revolution-
162