Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
nu på ny skulle være ved magten i Jaghuri. Flygtningenævnet lagde i den forbindelse
vægt på, at konflikten lå langt tilbage i tid, ligesom der i øvrigt var tale
om en begrænset konflikt. Flygtningenævnet fandt endvidere, at ansøgeren
ikke havde sandsynliggjort, at det skulle være kommet til Talebans eller de
nuværende magthaveres kundskab, at han skulle have opbevaret og transporteret
bibler. Herefter, og på grund af de ændrede magtforhold i Afghanistan,
fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren ville være i en asylrelevant risiko for
forfølgelse ved sin tilbagevenden til Afghanistan. De generelle forhold for
hazaraer kunne ikke føre til nogen anden vurdering. BR12/76
Nævnet meddelte i august 2003 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig
statsborger fra Afghanistan, født i 1972. Indrejst i november 2001. Flygtningenævnet
lagde til grund, at ansøgeren er hazara, shia muslim, og han havde i en
betydelig del af sit liv boet i Kabul. Ansøgeren havde som væsentligste asylmotiv
henvist til, at han frygtede at blive slået ihjel af Wahdat eller af familiemedlemmer
til de afdøde personer, som han under tortur oplyste om til Taleban
under et fængselsophold i 1999/2000. Ansøgeren havde på en række punkter
forklaret divergerende, ligesom han f.eks. i første omgang fortiede, at han i
perioden fra 1994 til 1999 opholdt sig i Aserbajdsjan, hvor han blev uddannet
arkitekt. Dette svækkede selvsagt ansøgerens troværdighed. Ansøgeren havde
dog lige fra sin indrejse i Danmark i november 2001 til mødet i Flygtningenævnet
fastholdt sin forklaring om, at han frygtede at vende tilbage til Afghanistan,
da han blev tvunget til at udlevere navne på Wahdat-medlemmer, og at disse
personer efterfølgende var blevet henrettet. Det fremgår af de fremlagte lægejournaler,
herunder fra en neurologisk afdeling på et dansk hospital, at ansøgeren
højst sandsynligt lider af posttraumatisk epilepsi. Flygtningenævnet lagde
til grund, at ansøgeren havde været medlem af Wahdat, og at han havde været
Wahdat-stipendiat i Aserbajdsjan. Det lagdes videre til grund, at han havde
været fængslet i ca. 10 måneder fra 1999 til 2000, og at han i denne periode blev
udsat for tortur, samt i den forbindelse angav en række Wahdat-personer, der
efterfølgende blev henrettet. Flygtningenævnet lagde endvidere til grund, at
Wahdat og de efterladte familier var bekendte med ansøgerens angivelser overfor
Taleban, og at det opfattedes som forræderi. Det var på denne baggrund
Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren ville være i risiko for forfølgelse af
Wahdat – og muligt også de efterladtes familier – ved sin tilbagevenden til
Afghanistan, og at han som følge heraf var omfattet af udlændingelovens § 7,
stk. 1. BR12/77
Nævnet stadfæstede i august 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Afghanistan, født i 1971. Indrejst i september
2001. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk hazara, shia muslim og
145