Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Betydningen af kriminelle forhold
som ikke ville samarbejde, blev udsat for tortur. Flygtningenævnet henviste
endvidere til baggrundsoplysningerne fra UNHCR af 4. september 2003,
Guidelines on International Protection. Herefter havde ansøgeren været medvirkende
til forbrydelser begået mod menneskeheden, og han var derfor udelukket,
jf. flygtningekonventionens art. 1 F (a). Nævnet fandt derimod ikke, at
ansøgeren var udelukket i medfør af flygtningekonventionens art. 1 F (b).
Under henvisning til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerede
forfølgelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1, kunne han ikke
udsendes tvangsmæssigt til Afghanistan eller til et andet land, hvor han ikke
var beskyttet mod videresendelse til Afghanistan, jf. udlændingelovens § 31,
stk. 1 og § 31, stk. 2, 1. pkt. BR12/277
Nævnet stadfæstede i november 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Afghanistan, født i 1963. Indrejst i maj 2002.
Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren havde været højt profileret i PDPA og
KHAD, og at han, uanset han havde levet i fred i en by i Afghanistan i cirka 10
år, ved en tilbagevenden til Afghanistan under de nuværende magtforhold ville
risikere at blive udsat for en forfølgelse, der var omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 1. Udlændingestyrelsen havde nedlagt påstand om, at udelukkelsesgrunden
i flygtningekonventionen af 28. juli 1951 art. 1 F (a) fandt anvendelse.
Den for ansøgeren beskikkede advokat havde bestridt anvendelsen af
bestemmelsen blandt andet under anbringende af, at udlændingemyndighederne
ikke havde løftet bevisbyrden for, at ansøgeren eller hans underordnede
havde udøvet tortur. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren fra 1985
til 1988 var ansat i et af KHAD´s direktorater i Kabul, hvor han var leder af en
underafdeling, der stod for spionage, anholdelser og ransagninger, og hvor han
havde været med til at anholde 14 – 15 personer, som efter en høring blev overgivet
til en anden afdeling af KHAD. Det fremgik af de for Flygtningenævnet
foreliggende baggrundsoplysninger, herunder den af det nederlandske Udenrigsministeriums
rapport af 29. februar 2000 om Sikkerhedstjenester i kommunistisk
Afghanistan, at ”enhver officer, som i sin tjenesteperiode er blevet forfremmet,
har (derfor) været involveret i arrestationer, forhør, tortur og endog
henrettelser”, og ”at det er utænkeligt, at en person, der har arbejdet (i sikkerhedstjenesten
under det kommunistiske styre), uanset på hvilket niveau han
eller hun har arbejdet, ikke kendte til de grove overtrædelser af menneskerettighederne
som fandt sted”. Rapporten indeholder endvidere oplysninger om,
at ”tortur var en integreret del af de forhørsmuligheder, KHAD havde til rådighed”.
Flygtningenævnet fandt således ikke at kunne lægge til grund, at ansøgerens
arbejde blot bestod i blanketskrivning og lignende, og at han herefter ikke
havde kendskab til, hvad der skete med de, der blev afhørt. Flygtningenævnet
fandt, når hensås til ansøgerens forfremmelser og lange karriereforløb i KHAD,
289