Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
fødderne. Ansøgeren var tilbageholdt i en måned. Han blev løsladt, da hans far
betalte bestikkelse til en vagt. Ansøgeren havde i Danmark telefonisk fået at
vide, at Mujahedin havde ransaget ansøgerens families bopæl to gange efter
hans udrejse. Flygtningenævnet fandt ikke, at det kunne lægges til grund, at
ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i risiko for en asylbegrundende
forfølgelse fra de nuværende magthaveres side på grund af ansøgerens
medlemskab af PDPA fra 1987 til 1992 og ansøgerens ansættelse som
personaleofficer i sikkerhedstjenesten KHAD fra 1984 til 1992. Flygtningenævnet
lagde herved vægt på, at ansøgeren alene havde været menigt medlem af
PDPA og udført begrænsede aktiviteter ligesom forholdet lå langt tilbage i tid.
Flygtningenævnet lagde vedrørende ansættelsen i KHAD vægt på, at ansøgeren
ikke kunne antages at have haft en profileret stilling, og at ansøgeren alene
havde udført administrative opgaver, som ikke kunne antages at have bragt
ansøgeren i et asylbegrundende modsætningsforhold til de nuværende magthavere
eller enkelte navngivne personer blandt disse. Flygtningenævnet fandt
endvidere ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han levede i skjul fra
1992 til 1996. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens forklaring
herom var usammenhængende og indbyrdes modstridende, herunder med
hensyn til, at granatangrebet i 1993 skulle være en efterstræbelse af netop ansøgeren,
samtidig med, at ansøgeren i øvrigt havde oplyst, at han levede i skjul i
denne periode. Flygtningenævnet kunne ikke lægge ansøgerens forklaring for
nævnet til grund med hensyn til, at myndighederne efter ansøgerens udrejse
havde spurgt efter ham to gange på bopælen og foretaget husransagninger.
Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerens tilbageholdelse i 2001 under Taleban
på nuværende tidspunkt kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet lagde
herved vægt på, at Taleban ikke længere er en magtfaktor i Afghanistan. Den
af ansøgeren påberåbte subjektive frygt på baggrund af granatangrebet og tilbageholdelsen
under Taleban kunne ikke føre til et andet resultat. BR12/119
Nævnet meddelte i april 2003 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger
fra Afghanistan, født i 1956. Indrejst i juli 2001. Flygtningenævnet lagde
ansøgerens detaljerede forklaringer til grund. Nævnet måtte derfor lægge til
grund, at ansøgeren i perioden fra 1976 til 1992 var medlem af PDPA, og at han
i 1980 blev officer i KHAD, hvor han arbejdede frem til 1992 og avancerede til
oberst. Ansøgeren havde en meget udadvendt position med forhandlinger med
forskellige klanledere, ligesom han bekæmpede diverse modstandsgrupper.
Efter sagens oplysninger var det dog ikke godtgjort, at ansøgeren havde gjort
sig skyldig i forhold, som medførte udelukkelse fra asyl. Nævnet kunne på denne
baggrund ikke bortse fra, at ansøgeren på grund af sine aktiviteter for det
tidligere kommunistiske styre havde bragt sig i et sådant modsætningsforhold
174