MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

Amygdalaoveraktivering medfører en stimulation i locus coeruleus, som aktiverer hypothalamus,
der bevirker en aktivering af HPA aksen (hypothalamus, hypolyse, binyrebark), som bl.a.
medfører øgede cortisolniveauer (stress-hormon), der ser ud til at medvirke til hippocampusatrofieringer
(378). (Se også Ballenger et al. (380), Nutt & Malizia (381). I et oversigtsarbejde
af Shin et al., 2006 konkluderes det, at der gentagne gange er påvist forøget amygdalaaktivitet
ved PTSD i symptomatiske tilstande, men også under bearbejdningen af ikke-traumerelaterede
affektinformation. Ydermere er amygdalaresponsiviteten positivt forbundet med PTSDsymptomsværhedsgraden.
Shin et al. (382) gennemgår en række fund, der viser en volumenmæssig
mindre medial præfrontal cortex og en hyperresponsivitet i symptomatiske tilstande og
under udførelsen af emotionelle kognitive opgaver hos PTSD-patienter. Responsiviteten i
medial præfrontal cortex er omvendt forbundet med PTSD symptomsværhedsgrad (382).
Disinhiberingen af amygdala forårsager en ond cirkel med tilbagevendende frygtbetingning,
hvor tvetydige stimuli med større sandsynlighed bliver vurderet eller perciperet af patienter
som truende. Hjernemekanismerne for slukning af sådanne frygt- og rædselsbaserede reaktioner
bliver sat ud af spil (det drejer sig specielt om den ventrolaterale del af præfrontal cortex),
amygdalakernerne bliver sensitiveret med en lavere frygtbaseret reaktionstærskel til følge (240;
374).
Den farmakologiske udfordring er at identificere, hvor og hvordan der kan interveneres for at
tøjle amygdala og de corticale og subcorticale følger. I de følgende afsnit vil de adrenerge,
HPA, glutaminerge, serotonerge og dopaminerge systemer kort blive omtalt sammen med
medikamenternes virkningsmekanismer, der er blevet empirisk undersøgt med henblik på
behandling af PTSD.
Det hypothalamiske hormon CRF (Corticotropin-Releasing-Factor) aktiveres af stressfyldte
situationer og ved perceptionen af trussel, og det udløser corticotropin (ACTH) fra hypofysen,
som dernæst bevirker frigivelsen af cortisol og andre glycocorticoider fra binyrebarken. Denne
akse benævnes HPA aksen (Hypothalamus-Pituitary-Adrenal). Vietnamveteraner med PTSD
har forøgede hvileniveauer af CRF i cerebrospinalvæsken (383;384) og en forøget hypothalamisk
udskillelse af CRF (385). Cortisol viser sig at forringe funktionen af præfrontal cortex
ved at forøge niveauet af catecholaminer under stress responsen (386;387). Under den stressfyldte
“fight – or – flight” respons udskilles cortisol, og høje cortisolniveauer indikerer sædvanligvis
en forøget stressrespons. Undersøgelser har vist det interessante, at cortisol hvileniveauet
hos PTSD patienter, når de ikke udsættes for stimuli, der minder dem om traumet, er lavere
end hos mennesker uden PTSD (380).
Cortisol nedsætter aktiviteten i den sympatiske del af det autonome nervesystem efter stress.
Det lavere cortisolniveau hos PTSD-patienter kunne resultere i en forlænget aktivitet i det
sympatiske nervesystem efter stress. Et resultat heraf kunne være, at de lettere udvikler betinget
frygt i forhold til stimuli, der kan forbindes med traumet og efterfølgende udvikler mere
kroniske former for PTSD.
100 MTV – behandling og rehabilitering af PTSD