MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

7.4.3. Behandling
Terapeuter, der behandler voldsomt traumatiserede patienter, gennemgår til tider intens, følelsesmæssig
respons, fra fornægtelse til overidentificering (548). Over et længerevarende terapeutisk
forløb kan der ligeledes opstå reaktioner som modoverføring, der kan være svære for
terapeuten at håndtere. Derfor er det vigtigt, at terapeuten løbende monitorerer sine egne
følelser og behov og finder støtte til at mestre disse stærke følelser (549).
Fra et terapeutisk synspunkt kunne det desuden være relevant at lade de forskellige etiske
principper være fyldende og dominerende på forskellige stadier af terapien. Tillid og princippet
om ikke at gøre skade bør være de ledende principper i de indledende faser, og efterhånden
som fortroligheden udvikler sig, kan terapeuten lade mere personlige dimensioner komme til
udtryk, såsom princippet om at gøre gavn, udmøntet i målrettet behandling tilpasset patientens
behov og ressourcer og så fremdeles (549).
Björn et al. (550) fremhæver nogle generelle aspekter omkring mødet mellem flygtninge og
sundhedspersonale og omkring potentielle etiske konflikter, som kan opstå, hovedsageligt vedr.
traumatiske livsbegivenheder, hierarki og hjemsendelse:
Uanset om man arbejder med psykoterapi eller andre områder indenfor sundhedssektoren, må
man udtrykke fuldstændig empati, når man giver professionel støtte til flygtningefamilier, der
søger støtte. For at øge evnen til at rumme klienternes smertefulde følelser, er det vigtigt at
bringe krigssituationer, etniske konflikter og ekstreme traumer hinsides alle menneskelige
generaliseringer og videre til sin egen bevidste konkrete referenceramme. Man må være forberedt
på at betragte ofret såvel som gerningsmanden som ofre for et brutalt ødelagt samfund.
Bevidsthed om begrebet ’psykiatrisk og medicinsk praksis som en værdiladet procedure’ er af
stor vigtighed når man behandler flygtninge. Det er vigtigt at påpege, at det at fremme sundhed
er at udføre en mangfoldighed af handlinger, hvoraf de fleste er af en interaktiv karakter.
Sundhedspersonalet repræsenterer en naturlig autoritet for en familie, der søger råd eller
behandling. De anses for værende eksperter og er hierarkisk placeret højere end familien.
Denne hierarkiske distance kan øges i en situation, hvor de der søger hjælp er flygtninge og
ikke så sikre hvad angår de sociale og kulturelle kodeks i det nye land. Mht. hierarkiet indenfor
familien er forældrene familiens naturlige ledere. Af mange årsager har forældre i flygtningefamilier
mistet deres naturlige lederskab i den fremmede migrant situation. Børn lærer ofte
sproget hurtigere end voksne, hvilket gør det sværere for forældrene at holde fast ved lederskabet
i familien.
Hjemsendelse er et af de ambivalente forhold, som flygtninge må tage stilling til – hjemrejse
eller blive? Dette kan skabe et etisk dilemma for sundhedspersonalet i forhold til, hvilken
beslutning man bør støtte, hvis der er delte meninger i familien. Ens egen mening er irrelevant
(550).
200 MTV – behandling og rehabilitering af PTSD