MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

Det drejer sig fx om at være opmærksom på at bestille kvindelig tolk til kvindelige patienter,
hvor det er kendt, eller der er mistanke om, at vedkommende har været udsat for voldtægt
eller anden form for seksuelle overgreb, eller at patientens reaktioner/symptomer på PTSD
kulturelt set opfattes som et svaghedstegn eller er tabuiseret i hjemlandet eller af etniske ligestillede
i eksillandet, hvorfor der bedes om tolk af anden nationalitet end patientens egen.
Der fortælles også om eksempler på, at patienter på trods af et velfungerende tillidsforhold
mellem patient og terapeut har mistillid til tolke af egen nationalitet pga. mistanke om udbredt
sladder i det pågældende etniske lokalsamfund eller -miljø, altså deciderede brud på tavshedspligten.
På samme måde opleves det oftest problematisk for fx bosniske muslimer at have
en serbisk tolk, uanset hvor godt tolken kender og taler den pågældende sprogstamme.
Til trods for disse etiske problemstillinger ved brug af tolke er der dog rigelig dokumentation
for fejl og utilsigtede hændelser ved at undlade at bruge af tolk, eksempeltvist fra patientsikkerheds-
og risikostyringsarbejdet i det somatiske sundhedsvæsen (547).
65 Med negative følger (’distress’) menes stress, angst, depression, forlegenhed, ubehag/gener, at fortryde deltagelse
i forsøget samt en følelse af indtrængen i privatlivet, adskilt fra den primære psykiatriske diagnose ved at være
kortvarig og med begrænset påvirkning af deltagernes funktionsevne
66 For beskrivelse af de enkelte studier i Figur 17 og 18 henvises til originalartiklen af Jorm et al. (542).
67 Dvs. deltagere kan opleve ’distress’ og samtidigt opleve deres deltagelse i forskningen som en positiv oplevelse.
MTV – behandling og rehabilitering af PTSD
199