MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

Det samme var gældende for global vurdering af funktionsevne og middel/lav social støtte.
Der var en signifikant sammenhæng mellem stærke kroniske smerter og hyppighed af konsultationer
hos praktiserende læge. Udredning og behandling af kronisk stærke smerter bør
inkluderes i rehabiliteringen af traumatiserede flygtninge (485).
Et studie fra 2007 viste monitorering i 9 mdr., personlig designet, multidisciplinær behand ling
af 21 torturofre (mænd, 20-48 år, hovedsageligt fra Latinamerika eller Mellemøsten), som tidligere
har været udsat for fysisk og psykologisk terror. Behandlingseffekten måles vha. fibrositis
indeks. Ofrene blev i de 9 mdr. regelmæssigt undersøgt af hhv. en rheumatolog og en psykoterapeut.
Alle ofrene fik fysio- og psykoterapi. Ofrenes psykologiske trivsel blev ikke målt. En
høj procentdel af torturofrene led af fibromyalgi før behandling. En multidisciplinær behandling,
som involverer individualiseret fysioterapi og psykoterapi, havde en signifikant
effekt på muskelskeletal smerte hos ofrene. Efter 9 mdr.’s behandling kunne kun et offer
klassi ficeres som lidende af fibromyalgi ud fra fibrositis indekset. Anbefalingerne i studiet er, at
behandlere bør undersøge ofrene for myoglobin i blod og urin umiddelbart efter, torturen har
fundet sted, for at kunne verificere tortur og dens konsekvenser (486).
S. Amris og K. Prip har arbejdet med at identificere årsager og mekanismer til kroniske
smerter samt smertemekanismer ved kroniske muskelsmertesyndromer. Blandt de behandlingsmetoder,
de anvender, nævnes “generel kropstræning” og “mobiliserende, styrkende og cirkulationstrænende
øvelser”. Metoderne gennemgås i artiklen.
Behandlingskapaciteten ved centre specialiseret i tværfaglig rehabilitering af torturofre er ikke
tilstrækkelig. Konklusionerne er her, at der er et stort behov for disse behandlingstilbud. Der vil
også være behov for udvikling af differentierede behandlingsformer, der tager højde for forskelle i
behandlingstradition og ressourcemæssig kapacitet mellem de enkelte lande. Viden om de tilgrundliggende
patofysiologiske mekanismer bag ofrenes symptomer samt systematisk undersøgelse af
effekten af såvel farmakologisk, som nonfarmakologisk smertebehandling bør prioriteres (Kroniske
Smerter hos torturofre. Mulige smertemekanismer og behandling, Stine Amris, Karen Prip).
I et historisk kohorte studie blev 221 flygtninge, som tidligere havde været udsat for tortur
i deres hjemland, interviewet på Rehabiliterings- og Forskningscenteret for Torturofre,
København 1991-94. 139 blev re-interviewet 10 år senere. I et samtidigt kohortestudie blev
69 flygtninge (også tidligere udsat for tortur) interviewet på samme rehabiliteringscenter fra
2001-02. 54 accepterede at blive interviewet igen efter 14 mdr. Interviews i begge studier
omhandlede tortureksponering samt tilstedeværende smerte i hoved, ryg og fødder ved studiebegyndelse
og ved opfølgning. Op til to årtier efter, at torturen fandt sted, lider ofrene stadig
af smerte. Den kulturelle og sociale baggrund synes ikke at påvirke klienternes smertebillede,
men det gør den nuværende sociale situation. Torturen i sig selv fremstår som nært sammenhængende
med smerte i specifikke kropsområder. Tilstedeværelsen samt niveauet af smerte var
uændret til trods for, at omkring 80% af torturoverleverne gennemgik et omfattende tværfagligt
behandlingsforløb.
112 MTV – behandling og rehabilitering af PTSD