MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

Problemet hermed er, at kun en del af patienterne kan eller vil acceptere individuel psykoterapi
af mange forskellige årsager. Desuden kan individuel terapi ikke altid være første behandlingsvalg
i et økonomisk stramt sundhedsvæsen (30).
Casemanager
Overlevere af tortur bør ifølge en artikel om tortur og eftervirkningerne heraf (504) beskyttes
mod at skulle gentage deres historier over for en lang række af behandlere og terapeuter. Her
kommer casemanageren ind i billedet som en professionel person, der varetager koordineringen
af behandlingen for patienter med komplekse, kroniske sygdomme – fx PTSD. Casemanageren
er således en gennemgående koordinerende person med kendskab til patientens
symptomer, funktion og baggrund. Herved sigtes mod en kontinuitet i behandlere for flygtninge
– ikke mindst i overgange mellem de administrative strukturer.
Casemanageren nævnes også som en vigtig person i en amerikansk undersøgelse af mental
screening for nyligt ankomne flygtninge i Colorado (513). Casemanagere beskrives her som
flygt ningenes første kontakt i Amerika, og de har til opgave at hjælpe flygtningene med at finde
bolig, ansøge om arbejde, deltage i engelskundervisning og helbredsundersøgelser, og de er
ofte rige informationskilder, hvad angår flygtningefamiliers overordnede funktionsniveau.
Tolke
I en amerikansk interviewundersøgelse af behandlingsudbyderes opfattelser af deres patienters
behov tog mange fat på behovet for at hjælpe patienterne med at forstå og navigere rundt i et
ukendt system. Flere anerkendte den centrale rolle, tolke spiller, når det kommer til at hjælpe
patienterne med at forstå og bruge social- og sundhedsvæsenet (514).
En anden undersøgelse af etiske aspekter i forbindelse med behandlingen af traumatiserede
flygtninge og deres familier understreger vigtigheden af at prioritere brugen af professionelle
tolke. Børn bør aldrig benyttes som tolke, da de herved sættes i en prominent rolle og
forældrenes naturlige position som leder undermineres (515).
Et andet vigtigt aspekt at tage med i overvejelserne omkring personalet er risikoen for sekundær
traumatisering. Det er altafgørende at anerkende, at patienternes oplevede stress ikke nødvendigvis
kun strækker sig til dem, men at denne også kan overføres til personalet – måske
mest af alt tolkene, som ikke har den samme træning i at håndtere stress, og som måske også
selv har oplevet ubehageligheder. Derfor anbefales det, at også debriefing sessions og behandlercentreret
supervision med informeret støtte indgår i den organisatoriske struktur i centrene
(516). Sådanne sessioner og supervision er iværksat i den tidligere beskrevne Survivors International
– en almennyttig organisation, som siden 1990 har tilvejebragt behandling for torturoverlevere
fra hele verden. Supervision kan således primært omhandle behandlerens egne reaktioner
i den ene side af et kontinuum og i den anden omhandle opøvelse af behandlerens evne
til at vurdere, beskrive og hjælpe patienten. Begge aspekter er vigtige. Det ene for behandlerens
trivsel og det andet for behandlerens kompetence.
164 MTV – behandling og rehabilitering af PTSD