MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

Tidligere undersøgelser af multiple-familiegrupper har dokumenteret deres gennemførlighed
og antagelighed, potentiel effektivitet og mulige påvirkningsmekanismer. (510).
Selve undersøgelsen viser, at CAFES multiple-familiegrupper øgede antallet af behandlingsbesøg
blandt flygtninge med PTSD. Det støtter konklusionen om, at multiple-familiegrupper
er effektive, når det kommer til at øge adgangen til psykisk behandling for flygtninge med
PTSD. Familien er en vigtig faktor, som er medvirkende til at bringe behandling i stand blandt
flygtninge. PTSD-undgåelses-symptomer er ikke en forklaring på, hvorfor overlevere af traumer
ikke søger psykisk behandling. At depression spiller en signifkant rolle, når det kommer
til en forklaring på multiple-familie gruppens effekt på adgang til hjælp. Interventionen var
mere effektiv i forhold til at øge adgangen til psykisk behandling for de, der var mere depressive.
Depression skal derfor ikke anses som marginal i forhold til DPSD, men prioriteres som
et interventionsmål og et primært fokus for uddannelse.
Adgang til behandling var større, hvor der var større familiemæssig tryghed ved at diskutere
psykisk sygdom, og multiple-familiegruppen havde en større betydning for adgangen til
behandling hos de individer, der mindst oplevede moderat familiemæssig velvære. Overordnet
støtter resultaterne multiple-familiegruppens rolle, når det kommer til at øge adgang – mere
end bare at give information om adgang og behandling. En svaghed ved undersøgelsen var det
lave antal familier, der deltog i undersøgelsen (510).
En artikel om tidlig opsporing giver en komplet beskrivelse af den mentale screeningsproces,
inklusive to illustrative cases og beretter om de flygtninge, der deltog i programmet. Resultater
fra de første 21 måneder af dataindsamlingen blev præsenteret her (513). Hver eneste flygtning
fik et sundhedstjek, der blev udført af et hold bestående af en case manager, en sygeplejerske,
der har erfaring med at arbejde med folk fra andre kulturer, en privatpraktiserende læge
og en psykolog eller psykiater med tvær-kulturel erfaring i de tilfælde, hvor der var behov herfor.
Det drejede sig om 1.580 flygtninge fra 24 lande, der for nyligt var ankommet til
Colorado. Første skridt i processen bestod i, at case manageren beretter til en sygeplejerske,
om patienten har problemer med at fungere emotionelt eller adfærdsmæssigt. Næste skridt er,
at sygeplejersken kaster et blik på patientens tidligere sygehistorie, inklusive episoder med
fængsling, mishandling, hovedskader, udsat for tilbageholdelse eller havde indlæringsvanskeligheder.
Herefter afholder sygeplejersken en kort, edukerende session for hver flygtningefamilie,
hvor psykiatriske symptomer på tilpasning, depression og PTSD gives. Sygeplejersken
giver så flygtninge over 18 år en symptom-tjekliste til selvudfyldning. Den indeholder alle
symptomer, der kræves for at diagnosticere depression, de fleste for at diagnosticere PTSD
og to symptomer på panikanfald.
Selve tjeklisten er designet til på en kort og nem måde at fange mentale helbredsproblemer,
der er almindeligt forekommende hos flygtninge. Flygtninge skal indikere tilstedeværelsen
eller fraværet af symptomer ved at svare enten “ja” eller “nej”. Børn blev ikke bedt om at
udfylde tjeklisten. To dage efter det første besøg vendte flygtningene tilbage til klinikken for at
få foretaget yderligere undersøgelser.
MTV – behandling og rehabilitering af PTSD
167