MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

Dette støttes af en undersøgelse af behandlingsudbyderes viden, holdninger og servicemønstre
(30). Inden for den bosniske kultur spiller familien en central rolle i forhold til at yde støtte og
struktur – særligt, når lidelse og tunge byrder er til stede. Klinisk erfaring og etnografisk forskning
viser, at familier er særdeles vigtige i forhold til at søge hjælp – inklusive psykologisk
behandling. At man som behandlingsudbyder interagerer med og uddanner familier, støttes af
flere undersøgelser, der dokumenterer familiens kritiske rolle i forhold til at søge hjælp og at
opnå et godt behandlingsresultat (30). Resultaterne af undersøgelsen, hvor forskellige behandlingsudbydere
blev interviewet om deres viden, holdninger og servicemønstre, skal tages med
det forbehold, at kun 30 udbydere deltog, hvorfor måske ikke alle former for udbydere er
repræsenteret i stikprøven, jf. afsnit 4.2.4 og 5.2.4.
Heterogen vs. homogen gruppeterapi
En undersøgelse (511) sammenlignede behandlingsresultaterne for henholdsvis en homogen
behandlingsgruppe og en heterogen behandlingsgruppe af krigsveteraner med PTSD med det
formål at se på, hvilken af disse konstellationer der fungerer bedst. Heterogenitet kan defineres
som de samlede forskelle i patientkarakteristika. Det antages, at større homogenitet blandt
patienterne vil resultere i bedre intern sammenhængskraft og åbenhed i gruppen, mens større
heterogenitet blandt patienterne vil tilvejebringe flere perspektiver og muligheder for læring.
Undersøgelsens resultater viser, at deltagerne opfattede det homogene behandlingsprogram
som mere tilfredsstillende, gavnligt, støttende, klart organiseret og mindre fjendtligt sammenlignet
med det heterogene behandlingsprogram. Imidlertid resulterede det homogene klima
ikke i større involvering fra deltagernes side – og heller ikke personalets vurdering af gavnlighed
blev mere positiv – hvilket kan indikere, at de positive effekter af et homogent behandlingsklima
kan være begrænset til deltagernes indbyrdes forhold mere end deres deltagelse i
behandlingen. Desuden var behandlingsresultatet ens for de to behandlingsprogrammer, hvilket
antyder, at deltagernes forskellige karakteristika i den heterogene gruppe ikke spiller den
store rolle for selve behandlingsresultatet, kun for tilfredsheden. Som det tidligere er vist,
behøver der heller ikke nødvendigvis at være en sammenhæng mellem tilfredsheden og selve
behandlingsresultatet (se også afsnit 7.0).
I undersøgelsen deltog i alt 75 krigsveteraner med PTSD. Selve behandlingsprogrammet havde
til hensigt, igennem både individuel og gruppeterapi, at lette reintegrationen af deltagerne i
samfundet mere end at fokusere på en intensiv udforskning af deltagernes krigsoplevelser (18).
Der synes at være en enighed blandt eksperter og klinikere om, at behandling af PTSD bør
begynde i meget homogene behandlingsklimaer, hvor patienten kan føle sig tryg og lære, at de
ikke er anderledes eller alene. Imidlertid har flere forskere beskrevet negative aspekter ved det
meget homogene klima, fx at patienter kan blive for nært knyttet til deres identitet som offer.
Derfor anbefales det også af mange forskere at benytte sig af behandlingsmodeller, der udvikler
sig fra at være homogen til at blive heterogen (511).
Undersøgelsen har enkelte svagheder, som bør bemærkes. Deltagerne er veteraner, hvorfor direkte
overførsel af resultaterne til flygtningeforhold ikke er muligt. Desuden blev målingen af
behandlingsresultaterne for henholdsvis det homogene og det heterogene behandlingsprogram
MTV – behandling og rehabilitering af PTSD
161