MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

end hos dem der blev behandlet for diagnosticeret PTSD. Som forklaring herpå henviser forfatterne
til et andet studie, der viste, at nogle af de hårdest ramte tilfælde ofte undlader at søge
hjælp til behandling for de psykologiske konsekvenser af traumatiserende hændelser (553).
En undersøgelse af udgifter til sundhedsydelser forbundet med PTSD hos Vietnamveteraner
under det australske Department of Veterans Affairs (552) fandt, at veteraner med diagno sticeret
PTSD havde 60% flere omkostninger relateret til sundhedsydelser end den gennemsnitlige
Vietnamveteran. Disse omkostninger skyldes dels behandlingsomkostninger for fysiske
lidelser og dels for behandling for psykisk co-morbiditet (angst, depression m.m.). Prædiktorer
for øgede omkostninger til sundhedsydelser var bl.a. relateret til alder, antal rapporterede diagnoser
samt forekomsten af angst og depression.
Sammenfattende viser ovenstående undersøgelse af omkostningerne ved PTSD, at:
Lidelsen og konsekvenserne lægger beslag på betydelige andele af samfundets og
sundhedsvæsenets ressourcer (13), i form af
Tabt produktivitet på arbejdsmarkedet, sygefravær m.m. (13;188),
Risiko for sundhedsadfærd, der betragtes som kerneårsager til afhængighed af
velfærds ydelser i vestlige lande (188), samt
Merforbrug af sociale – og sundhedsydelser og øgede udgifter til sundhedsydelser
(5;12;13;552;557).
Resultaterne er baseret på data fra udenlandske forhold (primært australske og amerikanske),
og da omkostningerne er relateret til organiseringen af behandlingen og sundhedsvæsenet
generelt, kan resultaterne ikke umiddelbart overføres til danske forhold.
8.5. Litteraturgennemgang af omkostningseffektivitet
National Institute for Clinical Excellence (12) konkluderer i deres nationale guideline på baggrund
af omfattende og litteratursøgning og -gennemgang, at der ikke fandtes nogen omkostningsstudier
eller økonomiske evalueringer, der adresserede de inkrementelle omkostninger og
gevinster ved alternative interventioner eller omkostningseffektiviteten ved tidlig vs. senere
intervention med kognitiv adfærdsterapi til patienter med PTSD. Derfor udførte de i forbindelse
med udarbejdelsen af den nationale guideline en mindre, selvstændig økonomisk evaluering
af omkostningseffektiviteten af tidlig vs. senere kognitiv adfærdsterapi for PTSD på baggrund
af data fra allerede publicerede studier. Af analysen konkluderes, at det er mere
omkostningseffektivt at intervenere med kognitiv adfærdsterapi 12 uger efter traumet end 2
uger efter traumet, altså at en senere intervention er fordelagtig. Resultaterne skal tolkes med
forsigtighed, da de er baseret på små stikprøver over en række traumatiserede hændelser (12)
og med de forbehold kvalitetsvurderingen peger på (bilag 4).
Resultaterne er fremstillet i skematiseret form på næste side.
MTV – behandling og rehabilitering af PTSD
207