MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

7.3. Patienttilfredshed og præferencer i behandling
af patienter med kompleks PTSD
Röda Korsets Center för torterede flyktingar (RKC) i Stockholm evaluerede i 1999 et projekt
(538), der arbejdede med intensive psykosociale indsatser mhp. forkortelse af behandlingsforløb,
forbedring af rehabiliteringen og lavere omkostninger. Studiet bygger på dybdegående
interviews af torturofre, der tidligere har været i behandling på RKC, og som nu har genoptaget
kontakten pga. psykosociale og/eller socioøkonomiske årsager. Ud af 21 patienter angiver
14, at de er meget tilfredse med indsatsen fra RKC. Vurderingen beror på alt fra en oplevelse
af, at ens smerteproblematik bliver forstået, at blive mødt med en følelse af tillid og værdighed,
at RKC har været et fast holdepunkt i en kaotisk tilværelse, til oplevelsen af centret som et sted
at placere sine tanker og grufulde oplevelser, at behandlingen har stabiliseret tilværelsen for
patienten (og indirekte muliggjort etablering af egen familie), og at RKC formår at skabe kontakt
til arbejdsmarkedet. De mindre tilfredse patienter relaterer deres vurdering til et dårligt
forhold til terapeuten, generel mistro til myndigheder, som RKC synes magtesløs overfor, og
at det ikke hjælper at snakke med psykologen. En deltager i et arbejdsmarkedsprojekt oplever
at blive sendt rundt til diverse arbejdsgivere, der alle synes, det er synd for patienten, at han
har været udsat for tortur, men som siger, at de desværre ikke kan ansætte ham.
I spørgsmålet om, hvordan kontakten med RKC har påvirket patienterne, svarer 13 ud af 21,
at den psykosociale indsats har haft meget stor betydning for dem, fordi de aldrig selv havde
klaret at løse deres problemer. RKC har fungeret som et anker i tilværelsen, når ingen andre
har haft forståelse for deres problematikker. Særligt for patienter uden beskæftigelse, der rapporterede
en mangel på oplevelse af sammenhæng og faste holdepunkter i livet. Oplevelsen af
at blive forstået synes helt central: Hverken sundhedsvæsenet eller socialtjenesten har givet
indtryk af virkeligt at have forstået, hvad patienterne har været udsat for. Mange patienter har
en opfattelse af, at især socialtjenesten ikke tror på, at patienterne taler sandt. De dårligste vurderinger
beror på vrede over patientens samlede situation i Sverige, dårlige erfaringer i mødet
med de svenske myndigheder, som RCK opfattes som en del af, og på, at hjælpen fra RKC
mislykkedes (fx hjælp til at søge om økonomisk bistand, ansøgning om permanent opholdstilladelse
m.m.).
Samlet set har de adspurgte patienter i overvejende grad ikke gjort sig tanker om, hvordan
RCK’s service kunne forbedres. Der opfordres dog til at optage flere patienter end på nuværende
tidspunkt, at lade målgruppen indeholde asylansøgere (som ifølge patientens opfattelse i
forvejen ikke har nogen rettigheder), at det vil være en tryghed for andre patienter at møde
ansatte med indvandrerbaggrund samt at møde sine behandlere oftere.
Et andet studie af torturofres opfattelse af rehabilitering i multidisciplinært regi blev udført i et
multi-center studie af fire rehabiliteringscentre fra fire forskellige FN-regioner i regi af IRCT
(International Rehabilitation Council for Torture victims) (527). Studiet var den første fase af et
større ’impact assessment’ studie og bestod af interviews med patienter/torturoverlevere vedr.
opfattelsen af behandlingsforløb og -outcome, ændringer i dagliglivet og ønsker for fremtiden.
186 MTV – behandling og rehabilitering af PTSD