MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

6.4. Behandlingsformer
Evidensen for nedenstående behandlingsformer blev i tidligere afsnit (5.0) om teknologi
beskrevet dybdegående. I dette afsnit fokuseres nærmere på organiseringen af behandlingssessionerne
inden for de forskellige behandlingsformer.
6.4.1. Psykologisk behandling af PTSD
Der findes kun et minimalt omfang af videnskabelig evidens for den optimale rækkefølge af de
forskellige psykologiske behandlingsformer. To studier sammenligner Cognitive Behavior Therapy
(CBT) med andre alternative psykologiske behandlingsformer, hvoraf den ene er Exposure
Therapy (E). Resultaterne af den ene af undersøgelserne, der omfatter en mindre gruppe af
flygtninge (272), viser i overensstemmelse med tidligere forskning, at CBT og E er lige effektive,
hvorfor E bør være førstevalg, da denne kræver mindre træning og tid. Den anden undersøgelse
(503) viser, at behandling med CBT var forbundet med bedre resultater på lang sigt
sammenlignet med non-CBT i forhold til graden af symptomer, men ikke i forhold til patienternes
diagnostiske status. Heller ikke i forhold til cost-effectiveness kan CBT anbefales frem for
behandling med non-CBT. Resultaterne fra den førstnævnte undersøgelse, hvor CBT sammenlignedes
med E, bør tages med forbehold, da undersøgelsen har enkelte vigtige svagheder. For
det første inkluderes kun få deltagere (n = 20), og disse var i behandlingsperioden ikke medicinfri,
men blev opfordret til at holde deres dosis konstant, hvilket kun 50% opfyldte (272).
Desuden havde det i undersøgelsen været optimalt med en uafhængig person til vurdering af
behandlingsresultatet, så behandleren ikke også selv skulle vurdere effekten af sin behandling.
I forhold til den anden undersøgelse bør det pointeres, at resultaterne udelukkende gør sig
gældende for patienter med angstforstyrrelser og psykoser – ikke PTSD.
I forhold til den mest hensigtsmæssige rækkefølge af psykologiske tilbud anbefaler den australske
guideline (5) ikke, at non-traumefokuserede interventioner, såsom støttende rådgivning og
afslapning, stilles til rådighed for voksne med PTSD før traumefokuserede interventioner, såsom
Cognitive Behavior Therapy (CBT) og Eye Movement Desensitization and Reprocessing
(EMDR). Hvis der ikke observeres effekt af den traumefokuserede behandling, bør evidensbaserede
ikke-traumefokuserede og/eller farmakologisk terapi tages i brug (5). Der synes således
ikke at være enighed om, hvorvidt CBT bør opprioriteres eller ej i forhold til andre alternative
behandlingstyper. Et løsningsbidrag er at tilbyde traumefokuseret behandling som første valg til
patienter med høje psykosociale ressourcer, som det er omtalt andetsteds (jf. anbefaling 9.2).
En helt tredje kilde fastslår, at man i behandlingen af flygtninge bør tage fat på smertefulde
fysiske symptomer først og efterfølgende, når patienterne synes klar hertil, iværksætte psykoterapi
(504).
Det kan altså konstateres, at evidensen i forhold til den mest hensigtsmæssige rækkefølge af
psykologisk behandling er yderst sparsom – og ikke mindst tvetydig. Yderligere undersøgelser
156 MTV – behandling og rehabilitering af PTSD