MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

Desuden er det sandsynligt, at forskellige patientgrupper har forskellige præferencer, der
kunne være vigtige i tilrettelæggelsen af behandlingen.
Resultaterne af undersøgelsen viste, at patienterne ikke oplevede, at graden af symptomer
havde ændret sig ved udskrivelsen, at de havde forværret sig 4 mdr. efter udskrivelse, og at
niveauet forblev uændret op til12 mdrs. follow-up. Kernesymptomer i PTSD, såsom flashbacks,
angst, søvnproblemer m.m. viste ingen signifikant variation over tid. Patienter med højt
symptomniveau havde lavere grad af håb for fremtiden. På de programrelaterede variable vurderede
patienterne, at behandlingen generelt havde været en hjælp, men patienter med højt
symptomniveau gav lavere score end dem med lavt symptomniveau. Det multidisciplinære tilbud
rummede både en psykoterapeutisk og en rehabiliteringsorienteret tilgang, hvor patienterne
ved udskrivelse vurderede den psykoterapeutiske pakke som mest effektiv, mens de ved
follow-up vurderede, at den rehabiliterende tilgang havde været mest effektiv.
Som led i en engelsk MTV (537), der i et follow-up studie evaluerede langtidseffekten af
kognitiv adfærdsterapi for angstlidelser, herunder PTSD, indsamledes data vedr. patienternes
holdninger til behandlingen via semi-struktureret interview 63 . Ved follow-up 2-14 år efter
behandlingens afslutning vurderede 80% af patienter med angstlidelser, at behandlingen havde
hjulpet dem til trods for, at over halvdelen af de adspurgte stadig havde mindst én klinisk
diagnose. Livskvaliteten var på både fysiske og psykiske markører lavere end for baggrundsbefolkningen.
Gennemsnitsværdierne for livskvalitet for deltagerne i follow-up studiet svarede til
vær di erne for de laveste 25% af baggrundsbefolkningen med større variationer mellem gruppen,
der stadig havde mindst én klinisk diagnose ved follow-up og dem, der ikke havde.
Patienter med PTSD scorede lavest og signifikant dårligere end patienter med generaliseret
angst og panikangst både på de fysiske og psykiske komponenter. Desuden lå værdierne for
livskvalitet for patienter med PTSD samlet set inden for de laveste 14% af baggrundsbefolkningens
værdier og på de laveste 4% på de fysiske og emotionelle komponenter. Omkring en
fjerdedel af alle patienter rapporterede, at de regelmæssigt anvendte de teknikker, de havde lært
til at mestre angstsymptomer, mens 39% rapporterede, at de aldrig brugte teknikkerne. Dem
med mindst én klinisk diagnose ved follow-up brugte redskaberne mindst.
Det næste afsnit er en tilsvarende opsummering af evalueringer af patienttilfredshed, hvor
patientgruppen har været traumatiseret og/eller er traumatiserede flygtninge. Det fremgår ikke
tydeligt, at patienterne er diagnosticeret med PTSD, men det væsentlige i denne sammen hæng
synes at være, at de som flygtninge har været udsat for en eller flere traumatiserende hændelser
og derved repræsenterer nogle af de samme psykiske, fysiske og sociale problem stillinger, som
kendes fra patienterne i specialiseret, tværfaglig behandling i Danmark.
63 Undersøgelsen beskrives nærmere i økonomiafsnittet.
MTV – behandling og rehabilitering af PTSD
185