MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

3.2. Udviklingen af behandlingstilbud for traumatiserede
flygtninge i Danmark
Lige siden 1960’erne har Danmark modtaget flygtninge, der har været udsat for hændelser i
deres hjemlande, som WHO betegner som traumatiske. Fra politisk side har man tilbudt
fysisk beskyttelse i form af asyl til flygtninge, mens der indtil 1980’erne ikke fandtes etablerede
behandlingstilbud til flygtninge, der led af følgerne efter tortur, organiseret vold mv.(37).
Rehabiliteringscenter for Torturofre (RCT), København, opstod i 1982 som et privat initiativ
som følge af et samarbejde med Amnesty International og deres arbejde med bekæmpelse af
tortur og er det ældste behandlings- og rehabiliteringscenter i Danmark; se endvidere kapitel 6
for mere detaljeret gennemgang af centret. Efterfølgende gjorde et stigende antal indvandrere
og flygtninge spørgsmålet om behandling og rehabilitering af torturofre aktuelt i Danmark
(38). Siden er der løbende etableret tværfaglige tilbud, primært i København og i større byer i
Jylland på både offentligt og privat initiativ. Behandlingstilbuddene har ligeledes udviklet sig
fra dels at behandle fysiske skader hos torturofre til også at behandle flygtninge, der udviste
psykiske symptomer og sygdomme som følge af krig, tortur og livet i eksil m.m.
Behandlingen har før strukturreformen primært været varetaget af private, selvejende og
offent lige amtslige behandlingscentre, som kommunerne kunne henvise til under henvisning
til hhv. Serviceloven eller Integrationsloven. Den henvisende kommune finansierede således
helt eller delvist behandlingen, afhængigt af patientens muligheder for egenbetaling. Varigheden
af behandlingen var derfor afhængig af finansieringen. Som en konsekvens af denne organisering
og finansieringsform har behandlingstilbuddene haft en varierende geografisk dækning,
hvor mange patienter har været afskåret fra behandling, mens der forekom lange ventelister på
behandling i de byer, hvor behandlingscentrene fandtes (6;37).
En arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet konkluderede i 2001, at behandlings- og rehabiliteringsindsatsen
for traumatiserede flygtninge i Danmark bar præg af at være en ’uklar opgave
med en uklar ansvarsfordeling’ (6) og anbefalede i korte træk en omlægning af organiseringen,
så centrene blev omfattet af Sygehusloven, den nuværende Sundhedslov. I praksis ville det
betyde, at ansvaret for behandling af traumatiserede flygtninge blev overdraget til amterne som
et vederlagsfrit tilbud for såvel kommuner som patienterne selv.
Behandling og rehabilitering har siden 1.1.2005 været omfattet af Sygehusloven og er der med
skrevet ind i økonomiaftalerne. Siden Sundhedsloven trådte i kraft 1.1.2007 har ansvaret for
be handling ligget hos regionerne, og pr. 1.3.2008 findes der tolv behandlingscentre i Danmark,
der er finansieret under Sundhedsloven. Derudover findes der adskillige private og kommunalt
finansierede tilbud af både støttende, rådgivende og behandlende karakter, tværfaglige
såvel som monofaglige (2). Til trods for at opgaven er placeret som et offentligt ansvar med
faste økonomiske rammer, synes behandlingskapaciteten stadig ikke sufficient. Den samlede
behandlings- og rehabiliteringsindsats betegnes generelt som ukoordineret i Danmark (37;39),
og ventetiden på behandling er typisk mellem ½ – 2½ år (40) 14 .
MTV – behandling og rehabilitering af PTSD
37