MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

4.2.2. Udviklingsmæssige faktorer og PTSD
Udviklingsmæssige faktorer, psykologiske og psykiatriske problemer er nært forbundne med
udvikling af PTSD. Schore, Fonagy m.fl. har indgående beskrevet tidlige relationelle traumers
negative indflydelse på barnets psykologiske og hjernemæssige udvikling (80-87). Ydermere
frem hæver Perry & Schore børns specielle sårbarhed overfor relationelle traumer (82;83;88;89).
Upersonlige traumatiske begivenheder påvirker børnene gennem deres tilknytningspersoners
reaktion. Hvis de voksne kan affektregulere sig selv og hinanden, påvirkes barnet kun lidt.
Denne sammenbinding mellem traume og afbrydelse af tryg tilknytning er dokumenteret
i undersøgelser, som har påvist, at præmatur separation er en prædisponerende faktor for stressfølsomhed
hos dyr (90) og for PTSD hos mennesker (91). PTSD er sammenkædet med en lang
række andre psykiatriske lidelser, med stof- og medicinmisbrug samt med personlighedsforstyrrelser
hos den enkelte eller i familien (bl.a. antisocial) (92) jf. afsnittet om co-morbi ditet.
F.eks fandt Bremner et al. (93), at vietnamveteraner med en barndomshistorie med fysiske og
seksuelle overgreb med større sandsynlighed udviklede PTSD efter at have været udsat for
kamphandlinger, end kammerater uden en sådan barndomshistorie.
Efter terrorangrebet i USA den 11. september 2001 viste det sig, at børn mellem 4 og 17 år af
de forældre, der ikke magtede at forholde sig til, hvad der foregik i deres børns sind, havde
11,1 gange så høj sandsynlighed for efterfølgende psykiske og adfærdsmæssige problemer (94).
Børnenes emotionelle og adfærdsmæssige dysregulering ser ud til meget tydeligt at hænge
sammen med forældrenes evne til at sætte sig ind i deres børns tanker og samtidigt regulere
deres følelser. Der er evidens for, at forældre med en traumatisk historie mister evnen til empatisk
at reflektere over, hvad der sker i barnet og i dem selv, når de står over for barnets ubehag,
smerte og ulykke. Det har empirisk vist sig, at traumatiserede børn ikke kan lære at sætte ord
på følelser (95), og traumatiserede voksne har større vanskeligheder med at genkende, benævne
og identificere ansigtsudtryk (96). Tilsvarende mangler i refleksiv funktion (mentaliseringsevne)
er påvist hos patienter med PTSD (97).
Der er klar evidens for, at interpersonelle overgreb og svigt begået af ens egne forældre og
familie får langt alvorligere konsekvens for børn, end overgreb begået af andre eller ikke intentionelle
ulykker og katastrofer (98). Dette faktum udgør et ekstra problem: Traumer påført
forældrene gennem krig, tortur og eksil, dvs. traumer der ikke er påført personen af familiemedlemmer,
bliver for børnene til invaliderende interpersonelle traumer i en nær tilknyttet
relation. Denne type traumer er de mest skadelige og ødelæggende for den psykiske og sociale
funktion (se fx (99)).
En undersøgelse af kvaliteten af relationen mellem omsorgspersoner med PTSD og deres børn
er foretaget af Ruscio et al.(100). Her viste det sig, at alle PTSD-symptomerne havde en negativ
indflydelse på forældrerelationen til børnene.
MTV – behandling og rehabilitering af PTSD
45