MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

måder at angribe og bedre disse problemer på er etableret, kan en systematisering og manualisering
af behandlingen blive tydeligere.
PTSD-patientens centrale kerneproblemer inkluderer omfattende vanskeligheder med regulering
af affekt (jfr. også Desnos-kriterierne), mentalisering, psykosociale relationer og samfundsmæssig
og kulturel tilpasning. Hertil de føromtalte bredere reaktionsmønstre med eksternalisering
og internalisering (og de anaklitiske og introjektive konfigurationsmønstre) (212;218;225).
Alt dette ud over symptomplagerne. Disse evidensbaserede studier retter sig især mod problemer
med affektregulering, psykosociale relationer og det omfattende symptomkompleks.
Emperien har vist, at der ikke for en nært beslægtet lidelse som BPD (Borderline Personality
Disorder), jf. afsnit 4.2.2, er en synderlig sammenhæng mellem symptomreduktion og bedre
psykosocial og global funktion. De tilgængelige data indikerer, at behandlingen skal pege ud
over symptomlindring og hjælpe patienterne til bedring i kvaliteten af deres daglige sociale liv.
Bateman & Fonagy 2008 viser, at skønt patienter efter behandling udviste klare symptomforbedringer,
og de fleste endog ikke opfyldte de symptombaserede diagnosekriterier for BPD,
udviste de stadig meget omfattende forringelser i socialfunktion. Dette og flere samstemmende
fund rejser spørgsmålet om symptombedring er hovedangrebspunktet og hovedmålet for
behandling. Linehan, 1994 fandt, at skønt patienterne i gruppen, der modtog dialektisk adfærdsterapi
(DBT), handlede bedre og mere rationelt, så havde de det elendigt. De oplevede
moderate symptomer og/eller fungerede generelt med nogen vanskelighed, men de levede et
liv i stille fortvivlelse og social isolation (Linehan, 1994 p.1775). Det står klart, at mentaliseringsbaseret
terapi, dialektisk adfærdsterapi m.fl. er i stand til at hjælpe borderline patienter
med deres symptomer bedre end ingen behandling. Behandlingerne er derimod langt fra at
kunne hjælpe patienterne med opnåelse af et fungerende kærligheds- og arbejdsliv.
Flere longitudinelle studier har kastet lys over virkningsmekanismerne i psykosocial behandling.
F.eks. udviste patienterne, der modtog Kernbergs overføringsfokuserede psykoterapi,
signifikante positive ændringer i refleksiv funktion (mentaliseringsevne). Som nævnt flere steder
anses bedringer i refleksiv funktion med øget affektbevidsthed som en væsentlig virkningsmekanisme
i både overføringsfokuseret terapi og mentaliseringsbaseret terapi. De patienter,
der modtog dialektisk adfærdsterapi eller psykodynamisk supportativ terapi, udviste ikke
ændringer i refleksiv funktionsniveau (347). Meget tyder på, at mentaliseringsniveau kan
anskues som en central funktion, der skal fokuseres på i behandling, eftersom forbedringer
heri højst sandsynligt vil medføre mere varige bedringer i evnen til affektregulering og i relationelle
adoptive funktioner efter behandling (348), jf. også afsnit 5.4.1.
5.4.4. Konsekvenser for behandlingen af kronisk og kompleks PTSD
I det følgende afsnit vil der i summarisk form blive omtalt behandlingsprogrammer for de
PTSD- patienter med færrest ressourcer, som ikke umiddelbart kan profitere af de føromtalte
traumefokuserede og traumeeksponerende behandlingsformer. Det drejer sig om patienter
med kronisk, kompleks PTSD, med få tilknytningsmæssige ressourcer, få sociale relationer
88 MTV – behandling og rehabilitering af PTSD