MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

SSRI er bedst dokumenteret og er blevet registreret i Lægemiddelstyrelsen i Danmark og kan
have effekt på PTSD generelt. Alle undersøgelser er undersøgt primært på akut PTSD; bilulykker,
togulykker, vulkanudbrud, voldtægtsramte kvinder. Effekten på gruppen af kronisk,
kompleks PTSD-patient er mere tvivlsom.
Ovenstående randomiserede studier peger på, at Paroxetin (10-60 mg,), Sertralin (50-200 mg),
Fluoxetin (20-80 mg), Citalopram (20-60 mg) og Fluvoxamin (50-300 mg) reducerer B, C og
D symptomer og udvirker bred klinisk bedring hos patienter med PTSD. De udgør en effektiv
behandling af mange co-morbide tilstande til PTSD: depression, panikanfald, social fobi og
OCD (obsessiv – compulsiv forstyrrelse). Herudover udøver de ofte en gunstig virkning på
PTSD associerede symptomer: raseri, aggression, impulsivitet og suicidale tanker. Kontraindika
tionerne er de velkendte (429).
Andre antidepressiva øger den serotonerge aktivitet gennem en dobbelt virkningsmekanisme,
der kombinerer SSRI med postsynaptisk 5-HT2 blokade. Det drejer sig om medikamenterne
Nefazodon og Trazodon. Nefazodon er blevet trukket tilbage på det amerikanske marked på
grund af levertoxcitet, men blev påvist at have en positiv effekt (der var lige så høj som
Sertralins) i en kontrolleret undersøgelse med PTSD patienter (430). Trazodon ser ud til at
have en begrænset effekt over for PTSD, hvis det anvendes alene (monoterapi). Men på grund
af dets sederende virkning og dets serotonerge virkning anvendes det ofte sammen med SSRI
præperater for at modvirke medicininduceret søvnløshed (431). Tradazon doseres daglig med
150-600 mg.
De ældre tricykliske antidepressiva blokerer den præsynaptiske genoptagelse af både 5-HT og
noradrenalin. Nogle af de tricykliske antidepessiva udøver primært deres funktion gennem
sero tonin-genoptag (Amitriptylin), andre virker primært gennem noradrenalin genoptag
(Desipramin), mens andre påvirker genoptaget i begge neurotransmittersystemer (Imipramin).
Disse medikamenter bevirker en reduceret adrenerg aktivitet i amygdala, præfrontal cortex og
locus coerulens. Randomiserede og kontrollerede kliniske studier med Imipramin har demonstreret
symptomreduktion hos patienter med PTSD (432). Det samme for Amitriptylin (433),
men ikke for Desipramin (434). Der har ikke været udført kliniske studier for nyligt, formentlig
på grund af de nyere antidepressivas bedre bivirkningsprofil og medicinalfirmaernes manglende
interesse. En interessant undersøgelse fra 1999 har påvist, at Imipraminbehandling var
effektiv til behandling af unge stærkt forbrændte patienter med akut stressforstyrrelse (ASD)
(435). Hos voksne er den daglige dosis for Imipramin pi 150-300 mg. og det samme for
Amitriptylin.
Af nyere antidepressiva har Mirtazapin og Venlafaxin været genstand for forskning i forhold til
PTSD. Mirtazapin har både en serotonerg virkning gennem blokade af postsynaptiske 5-HT2
og 5-HT3 receptorer og en virkning på præsynaptiske alfa2-adrenerge receptorer. I to undersøgelser
viste Mirtazapin sig effektiv over for reduktion af PTSD symptomer (436;437). En
interessant caserapport af Lewis (438) beskriver Mirtazapin som gavnlig over for traumatiske
mareridt og pludselig opvågning med de traumatiske erindringer.
MTV – behandling og rehabilitering af PTSD
105