MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

De generelle resultater peger på, at:
Over halvdelen af deltagerne havde mindst én psykiatrisk diagnose ved follow-up med
signifikant niveau af co-morbiditet 70 . Kun 36% rapporterede, at de ikke havde haft behov
for behandling i tiden mellem det oprindelige studie og follow-up studiet, hvor 19% havde
modtaget behandling hele perioden. Patienter med PTSD klarede sig betydeligt dårligere
end patienter med andre angstlidelser.
Kognitiv adfærdsterapi var associeret med bedre outcome i form af symptomreduktion end
andre terapeutiske former, men den positive effekt af kognitiv adfærdsterapi blev udvandet
over tid. Der kunne ikke påvises sammenhæng mellem behandlingsintensitet og vedvarende
behandlingsoutcome. Kvaliteten af den terapeutiske alliance, dvs. forholdet mellem
terapeut og patient, var relateret til kortsigtede behandlingsoutcome, men ikke til de langsigtede.
Man fandt desuden en 40% stigning i udgifter til sundhedsydelser mellem de to undersøgelsesperioder,
med tæt association mellem psykisk og fysisk helbred for personer med
kroniske angstlidelser. Igen ses det højeste forbrug af sundhedsydelser hos gruppen af
patienter med PTSD. Forbruget af socialrådgiverbistand (’social work’) og omkostningerne
relateret dertil var steget med 319% mellem de to dataindsamlingsperioder.
Omkostningerne ved at behandle med kognitiv adfærdsterapi i de oprindelige studier stod
for ca. 6,4% af de totale omkostninger relateret til sundhedsydelser for angstpatienter.
Kognitiv adfærdsterapi viste sig ikke at være mere omkostningseffektiv end andre terapiformer
(ikke-kognitive adfærdsterapier) (537).
Opgørelser over gennemsnitlige og totale omkostninger ved de enkelte terapiformer i undersøgelsen
fremgår af figur 20.
MTV – behandling og rehabilitering af PTSD
209