MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

More documents

Recommendations

Info

Skema 1: Sammenhængen mellem forældres og børns tilknytningsmønstre (efter Byng-Hall, 1995:114 (111)) Oversigt over mulige sammenhænge mellem tilknytningsmønstre hos børn og deres forældre målt med “Fremmedsituationen” og AAI (Adult Attachment Interview). Forældre Tilknytnings- mønstre, forskellige kategorier Barnets tilknytnings- mønster (fra “fremmed - situationen”) Forældrenes tilknytnings- mønstre (fra AAI-testen) Forældrenes historie frem - stilling (narrativer) Forældreadfærd Tilnærmelse/ afstand (tilknytningsafgrænsning): forældre og barn Transaktionel stil: forældre og barn Strategi for barn og forældre Sikker Kilde: Schibbye (112, p. 151) Undvigende Avoidant Autonom/tryg Afvisende/ tillukket Autonom, glad for at udforske (B) Autonom (F) Sammenhængende Følsomt responderende Frihed til at komme og gå Tilpasningsdygtig Opretholder kontakt med hinanden Pseudo uafhængig, undgår nærhed, reducerettilknytningsevne (A) Afvisende (D), usammenhængende, benægter tidlig smerte Usammenhængende, afviser tidligere smertefulde følelser Afvisende Fjern Uengageret Undgår emotionel eller fysisk nærhed Utryg Ambivalent Forvirret/ overvældet Krævende og/eller vred, overdreven afhængighed (C) Utryg/ fraværende (E), optaget af fortiden Usammenhængende, optaget af fortiden Periodisk tilgængelig Overnær Sammenblandet/ -uafgrænset Gensidig overvågning Desorganiseret Ubearbejdet/ Desorganiseret Desorganiseret bliver kontrollerende eller omsorgsgivende i senere alder (D eller A+C) Ubearbejdet (U) Usammenhængende, uforløst forhold til tab Mishandling (gælder nogle) Konflikt mellem tilnærmelse og undvigende adfærd (nogle) Momentant desorienteret Ingen fælles strategi,idiosynkratiske genforeninger, dissociation når barnet er bange/ forældrene optræder skræmmende MTV – behandling og rehabilitering af PTSD 47
Især type A + C-tilknyttede (U hos voksne) er i fare for at udvikle kronisk PTSD: Usikkert tilknyttede personer er i sagens natur personer, som både mangler mulighed for og evne til at modtage social støtte. Usikkert tilknyttede er prægede af stressophobning, hvori aktuel stress og choktraumer svinger sammen med tidligere relationelle traumer. En historie med tidligere relationelle traumer (usikker tilknytning) kan som nævnt sensitivere personen over for stress i nutiden, således at vedkommende bliver mere reaktiv, end han ville have været uden denne historie. Bremner (113) mener, at både PTSD og BPD (Borderline Personality Disorder) kan ses ud fra et traumespektrumperspektiv, fordi de udviser en ensartet underliggende ætiologi og adskillige overlappende symptomer. Symptomerne hos både PTSD- og BPD-patienterne stammer fra ensartede neurale kredsløb, som regulerer emotion såsom amygdala, hippocampus, orbitofrontalcortex m.fl. (114-117). Traumatiske erfaringer kendetegner begge forstyrrelser. BPD indbefatter udviklingspsykologiske eller “erhvervet” hjernedysfunktioner forbundet med tidlige relationelle traumatiske erfaringer, hvorimod traumerne hos PTSD-patienter sædvanligvis forekommer senere i livet. Man har fundet reduceret aktivitet i højre amygdala hos patienter med BPD i en undersøgelse af det neurale grundlag for smerteprocessering hos mennesker med BPD (115). Det påfaldende er, at de neurovidenskabelige undersøgelser kan påvise så ensartede mønstre af dysfunktion i hjernen for begge grupper. Herudover “er der stigende dokumentation for, at PTSD, som udløses i forbindelse med traumatiske hændelser senere i livet, for det meste opstår hos personer, som i forvejen har været udsat for udviklingsmæssige traumer eller fejlregulering (Van der Kolk, 2000).” (118), se endvidere (119). Van der Kolk og hans kolleger har overbevisende argumenter for den mulighed, at BPD deler en fælles ætiologi med andre forstyrrelser i form af tidlig (eller sen) alvorlig stress. Han og en række forskere mener, at somatisering, dissociative forstyrrelser, alexithymi og BPD er forskellige neuroaffektive symptomatiske udfald af traumatiske erfaringer – traumatiske relationelle erfaringer på forskellige udviklingstrin (102;120;121). En lang række neurobiologiske forskningsmetoder har kunnet påvise mange hjernemæssige fællestræk for patienter med BPD og PTSD og nogle få forskelle – for eksempel forskelle i HPA-akse-dysregulering (122). Der udvikler sig et bestemt mønster med stressophobning (tidligere traumer plus aktuel stress), der medfører umentaliserende, ubærlige dysregulerede emotionelle tilstande, som igen medfører maladaptive copingstrategier. Det traumatiserede barn begynder at frygte sit eget sind. Hæmmet mentaliseringsevne er en intrapsykisk tilpasning til traumatisk tilknytning. Barnet undgår affekt fobisk 21 at forestille sig, hvad der sker inde i de dysregulerede traumatiserede forældre. Derved mangler barnet i sin udvikling en mental model af nærtstående andre til at forstå sig selv med, hvilket ofte medfører alvorlig identitetsdiffusion og dissociation (80;84;85;123;124). Barnet kan ikke tale om og reflektere over følelser, mens følelserne er til stede. Hverken barn eller voksen kan mentalisere affektivt. 48 MTV – behandling og rehabilitering af PTSD
Page 1 and 2: MTV om behandling og rehabilitering
Page 4 and 5: MTV om behandling og rehabilitering
Page 6 and 7: Indholdsfortegnelse Forord . . . .
Page 8 and 9: Indholdsfortegnelse 6.3. Internatio
Page 10: Forord Bedre hjælp til traumatiser
Page 14 and 15: Abstract Immigrants including refug
Page 16: Anna Marie Erbs Behandlingsleder, R
Page 19 and 20: 1.1. Baggrund for rapporten Behandl
Page 21 and 22: Tilgangen til behandling og rehabil
Page 23 and 24: 1.5. Afgrænsning af teknologien Af
Page 25 and 26: Kapitel 9 indeholder de samlede anb
Page 27 and 28: I det omfang, sekundærlitteraturen
Page 29 and 30: Tabel 2: Opfølgende søgninger . P
Page 31 and 32: Udvælgelse af identificerede studi
Page 33 and 34: 2.5. Vurdering af litteratur Efter
Page 35 and 36: 3.1. Flygtninge, PTSD og sundhedsv
Page 37 and 38: Behandling af PTSD har hidtil i beg
Page 39 and 40: Effekten af tværfaglige behandling
Page 41 and 42: De nuværende diagnostiske klassifi
Page 43 and 44: Stress i de unges hjem varierede fr
Page 45 and 46: 4.2.1. Traumedosis og PTSD Omfanget
Page 47: Det interessante ved denne undersø
Page 51 and 52: arnets fokus fra ubehagelige og sme
Page 53 and 54: Helweg Larsen har undersøgt indvan
Page 55 and 56: 4.2.4. Resiliens - og sårbarhedsst
Page 57 and 58: 4.2.6. Forløb og prognose af PTSD
Page 59 and 60: 4.3. Co-morbiditet Den tilgængelig
Page 61 and 62: De noget arbitrære konsensusbasere
Page 63 and 64: Figur 5: Hjernediagram ’ Orbitofr
Page 65 and 66: Konkluderende om Co-morbiditet Den
Page 67 and 68: 4.4. Fysiske konsekvenser af PTSD E
Page 69 and 70: 4.5. Sociale konsekvenser af PTSD I
Page 72 and 73: 5. Teknologien Teknologiafsnittet i
Page 74 and 75: Skema 3: Teknologi; farmakologiske
Page 76 and 77: 5.2. Psykosocial behandling I 1997
Page 78 and 79: CPT viste bedre resultater end vent
Page 80 and 81: Disse undersøgelser peger på den
Page 82 and 83: life) før og efter ni måneders us
Page 84 and 85: 5.4. Faktorer, der har betydning fo
Page 86 and 87: Generelt viser studier, at patiente
Page 88 and 89: 5.4.2. Betydningen af patientens ps
Page 90 and 91: og hertil oftest problemer med live
Page 92 and 93: Allen og medarbejdere har udviklet
Page 94 and 95: Den foreliggende evidens peger på
Page 96 and 97: LEAS score korrelerede positivt med
Page 98 and 99:
5.8. Psykofarmakologisk behandling
Page 100 and 101:
Figur 9: Gyrus cinguli anteriors te
Page 102 and 103:
Skønt PTSD patienter udviser lave
Page 104 and 105:
5.8.2. Det Adrenerge system, noradr
Page 106 and 107:
SSRI er bedst dokumenteret og er bl
Page 108 and 109:
(451) og Goldberg et al. (452). Dis
Page 110 and 111:
5.8.7. Psykosocial behandling af PT
Page 112 and 113:
5.9. Konklusion vedr. psykofarmakol
Page 114 and 115:
Dette repræsenterer en betydelig u
Page 116 and 117:
Eftersom grupperne var ens grundet
Page 118 and 119:
Litteraturstudiet og efterfølgende
Page 120:
Derfor gælder terapien om at træn
Page 123 and 124:
Hvis et center skal være effektivt
Page 125 and 126:
Før et center kan karakteriseres s
Page 127 and 128:
Centerstrategien definerer, hvordan
Page 129 and 130:
Medmindre patienten er tydelig suic
Page 131 and 132:
54 Her tales om hospitalsbaseret be
Page 133 and 134:
Figur 13: Det konsulterende centers
Page 135 and 136:
Individuel, familiemæssig og grupp
Page 137 and 138:
Ethvert teoretisk fundament er vide
Page 139 and 140:
Støtte (advocacy) En stor del af s
Page 141 and 142:
Det ideelle forhold mellem patient
Page 143 and 144:
Det ideelle specialiserede behandli
Page 145 and 146:
Personale Medarbejderne på ethvert
Page 147 and 148:
Ledelse og management I det ideelle
Page 149 and 150:
Forebyggelse I en ideel verden har
Page 151 and 152:
Centrets medarbejdere kan, som case
Page 153 and 154:
6.3. Internationale erfaringer med
Page 155 and 156:
Den anden model - også kaldet Unif
Page 157 and 158:
6.4. Behandlingsformer Evidensen fo
Page 159 and 160:
I forhold til antallet af behandlin
Page 161 and 162:
I undersøgelsen deltog i alt 87 bo
Page 163 and 164:
ikke foretaget samtidigt, hvorfor f
Page 165 and 166:
Problemet hermed er, at kun en del
Page 167 and 168:
En særlig forskel i de danske og i
Page 169 and 170:
Baseret på den færdigudfyldte pro
Page 171 and 172:
Samarbejde med socialforvaltningen.
Page 173 and 174:
Den mest interessante sammenligning
Page 175 and 176:
6.16. Forebyggelse Figur 16: En sti
Page 177 and 178:
Af særlig værdi i fremtiden vil v
Page 179 and 180:
I mangel heraf klarer mange patient
Page 181 and 182:
7.2. Patienttilfredshed og præfere
Page 183 and 184:
Formålet med det første studie (5
Page 185 and 186:
Nogle af de mange resultater, som m
Page 187 and 188:
7.3. Patienttilfredshed og præfere
Page 189 and 190:
I dansk sammenhæng har man unders
Page 191 and 192:
Om psykoterapeutisk arbejde med tra
Page 193 and 194:
Om forskning og evidens i behandlin
Page 195 and 196:
Figur 18 og 19: Følelsesmæssige r
Page 197 and 198:
Studie Aldersgruppe Studie af Præv
Page 199 and 200:
Tolken kan både virke som positiv
Page 201 and 202:
7.4.3. Behandling Terapeuter, der b
Page 204 and 205:
8. Økonomien 8.1. Introduktion Det
Page 206 and 207:
8.4. Litteraturgennemgang af omkost
Page 208 and 209:
end hos dem der blev behandlet for
Page 210 and 211:
De generelle resultater peger på,
Page 212 and 213:
Kendetegnende for begge studier er,
Page 214 and 215:
Desuden viste den langvarige behand
Page 216 and 217:
8.6. Konklusion vedr. økonomi Samm
Page 218 and 219:
9. Anbefalinger Anbefalingerne i de
Page 220 and 221:
gennem regulering af kropsreaktione
Page 222 and 223:
Organisering af behandling bør str
Page 224 and 225:
9.7. Anbefaling vedr. forskning og
Page 226 and 227:
med lidelsen samt traumetypens indf
Page 228:
10. Bilag 10.1. Bilagsfortegnelse 1
Page 232:
Indhold Baggrund MTV-spørgsmål In
Page 236:
2. MTV spørgsmål Nedenstående er
Page 240 and 241:
4. Databaser, søgestrategier og re
Page 242 and 243:
PubMed http://www.ncbi.nlm.nih.gov/
Page 244 and 245:
Cinahl (WebSpirs) 16 . marts 2008 #
Page 246 and 247:
National Guidelines Clearinghouse h
Page 248 and 249:
Cinahl (WebSpirs) 20 . april 2008 #
Page 250 and 251:
# 13 ‘Physical-Therapy’ in MJ,M
Page 252 and 253:
# 12 #5 and #6 and #11 (1 record) #
Page 254 and 255:
Organisation HTA database 14 . juli
Page 256 and 257:
Socialstyrelsen, Sverige (1 fund) w
Page 258 and 259:
Bilag 2: AGREE-instrumentet til kva
Page 260 and 261:
Anvendelighed 19. Potentielle organ
Page 262 and 263:
6. Were costs and consequences valu
Page 264 and 265:
1. Stilles der et veldefineret stud
Page 266 and 267:
Bilag 5: ICD-10 diagnostiske kriter
Page 268 and 269:
Bilag 6: DSM-IV-TR diagnostiske kri
Page 270 and 271:
Bilag 7: Anbefalede DSM diagnostisk
Page 272 and 273:
Økonomisk evaluering kan defineres
Page 274:
Det randomiserede, kontrollerede fo
Page 277 and 278:
(12) National Collaborating Centre
Page 279 and 280:
(36) Helweg-Larsen K, Kastrup M. Ko
Page 281 and 282:
(61) Norris FH, MAD, Baker CK, Peri
Page 283 and 284:
(87) Teicher MH, Andersen SL, Polca
Page 285 and 286:
(110) Schore AN. The emotional and
Page 287 and 288:
(132) Stern JM. Offspring-induced n
Page 289 and 290:
(155) Burns BJ, Phillips SD, Wagner
Page 291 and 292:
(177) Kaysen D, Scher CD, Mastnak J
Page 293 and 294:
(200) Back SE, Sonne SC, Killeen T,
Page 295 and 296:
(222) Dahlbender RW, Rudolf G, The
Page 297 and 298:
(246) Allen JG, Fonagy P, Bateman A
Page 299 and 300:
(269) Fecteau G, Nicki R. Cognitive
Page 301 and 302:
(290) Levine P. Væk tigeren. Helbr
Page 303 and 304:
(314) Birck A. Symptomatik bei krie
Page 305 and 306:
(338) Fearon P, Target M, Sargent J
Page 307 and 308:
(361) Giesen-Bloo J, Van Dyek R, Sp
Page 309 and 310:
(384) Bremner JD, Licinio J, Darnel
Page 311 and 312:
(406) Kolb LC, Burris BC, Griffiths
Page 313 and 314:
(428) Seedat S, Lockhart R, kaminer
Page 315 and 316:
(452) Goldberg JF, Cloitre M, White
Page 317 and 318:
(477) Lieberman MD, Eisenberger NI.
Page 319 and 320:
(501) Gavrilovic JJ, D’ardenne P,
Page 321 and 322:
(525) Cacioppo JT, Patrick W. Lonel
Page 323 and 324:
(549) Kinzie JD, Boehnlein JK. Psyc
Page 326 and 327:
12. Referencer - alfabetisk Referen
Page 328 and 329:
Ballenger, J. C., Davidson, J. R. T
Page 330 and 331:
Bichescu, D., Neuner, F., Schauer,
Page 332 and 333:
Bremner, J. D., Vythilingham, M., V
Page 334 and 335:
Chard, K. M. 2005, ”An evaluation
Page 336 and 337:
Dansk Flygtningehjælps Center for
Page 338 and 339:
Diamond, D. & Yeomans, F. E. 2007,
Page 340 and 341:
Evidence and Research Department of
Page 342 and 343:
Fonagy, P. 2008, ”Foreword.,” i
Page 344 and 345:
Fries, A. B., Ziegler, T. E., Kuria
Page 346 and 347:
Gyllensten, A. L., Hansson, L., & E
Page 348 and 349:
Holtan, N., Antolak, K., Johnson, D
Page 350 and 351:
Kagan, J. 1994, Galen’s prophecy.
Page 352 and 353:
Kolb, L. C., Burris, B. C., & Griff
Page 354 and 355:
Le Doux, J. 2002, The synaptic self
Page 356 and 357:
Loof, D., Grimley, P., Kuller, F.,
Page 358 and 359:
Miller, K. E., Martell, Z. L., Pazd
Page 360 and 361:
Moran, M. 2008, ”Mentalization-ba
Page 362 and 363:
Okuyama, N., Takagi, N., Kawai, T.,
Page 364 and 365:
Pratt, S. I., Rosenberg, S., Mueser
Page 366 and 367:
Savin, D., Seymour, D. J., Littlefo
Page 368 and 369:
Schwerdtfeger, K. L. & Goff, B. S.
Page 370 and 371:
Statens beredning för medicinsk ut
Page 372 and 373:
Tobias, G., Haslam-Hopwood, G., All
Page 374 and 375:
Viola, J., Ditzler, T., Batzer, W.,
Page 376:
Woodward, S. H., Kaloupek, D. G., S
show all

MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?