MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

Nogle af de mange resultater, som modellerne viste, var bl.a., at de faktorer der havde størst
betydning for patienttilfredsheden, var patienternes deltagelse i specialiserede PTSD programmer
frem for behandling i almenpsykiatrien.
Dernæst betydningen af det sociale klima, ’commitment to therapy’, varigheden af indlæggelsen,
reduktion i PTSD symptomer og lavere uddannelsesniveau. Commitment blev
fremmet af et positivt socialt klima på behandlingsstedet og lavere grad af social isolation
inden behandlingsopstart.
At afgøre omfanget af overensstemmelse i patienttilfredsheden efter fire mdr. og efter et år.
Resultaterne pegede her på, at tilfredsheden generelt var stabil over tidsperioden, men at
der er grundlag for at konkludere, at tilfredshed ikke er et fastlåst patientkarakteristika.
Commitment havde den største positive effekt på tilfredsheden over tid, hvor de mindst
socialt isolerede patienter udviste størst commitment i form af deltagelse i individuelle sessioner.
Fokusering på krigstraumer og træning i sociale færdigheder i behandlingen skabte
større commitment. At have lønnet arbejde var den eneste karakteristika, der havde direkte
positiv indflydelse på patienttilfredsheden over tid.
At afgøre hvilke ligheder der er i de faktorer, som påvirker patienttilfredsheden, henholdsvis
mellem indlagte og ambulante patienter. Her viste det sig, at kvantiteten af deltagelse i
behandling og reduktion i PTSD symptomer havde direkte effekt på den langsigtede
patienttilfredshed for begge grupper, men at commitment havde en direkte effekt på tilfredsheden
på lang sigt for indlagte patienter, men ikke for ambulante. På kort sigt var effekten
den samme for begge grupper. Modeller for begge grupper viste, at klinisk outcome
havde en forsvindende lille påvirkning af patienttilfredsheden, svarende til tidligere fund.
Klinisk outcome og patienttilfredshed er altså to forskellige indikatorer for kvalitet i ydelsen.
Fontana & Rosenheck (534) har tidligere påpeget, at patientens præferencer kunne have
betydning for patienttilfredsheden og behandlingen. Johnson & Lubin (536) har undersøgt
mønstre i patientpræferencer over tid hos 65 Vietnamveteraner, der havde gennemgået et
4-måneders multidisciplinært, specialiseret behandlingsprogram for PTSD under hospitalsindlæggelse.
Patienterne bedømte sværheden af deres symptomer og graden af fordele ved
behandlingen på 35 indikatorer ved udskrivelse og ved 4 mdrs. og 12 mdrs. follow-up.
Forfatterne peger på, at studiepopulationen typisk har et kronisk forløb af PTSD, som viser sig
ved symptomlindring umiddelbart efter udskrivelse og falder tilbage til baseline niveau ved
follow-up. Derfor var formålet at inddrage patienternes vurdering af effekten af behandlingen,
hvilket dog besværliggøres af den mulltidisciplinære terapeutiske tilgang, som forfatterne til
artiklen finder nødvendig i behandlingen af PTSD. Oftest modtager patienterne psykodynamisk
psykoterapi sideløbende med familieterapi, kognitiv adfærdsterapi, kunstterapi, rehabiliterende
og rekreative ydelser og/eller psykoedukation. Hvor symptomlindring teoretisk set kan
tænkes at bedre tilværelsen for visse patienter, kan patienten reelt have større præferencer for
øget livskvalitet, social funktion og øvrige eksistentielle faktorer.
184 MTV – behandling og rehabilitering af PTSD