MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

5.8.2. Det Adrenerge system, noradrenalin og PTSD
Omfattende eksperimentelle dyreforsøg indikerer, at centrale noradrenerge neuroner spiller en
vigtig rolle i mobiliseringen af stressresponser (370;400). De tre hovedadrenerge receptorsystemer
er involveret i de tidligere omtalte kredsløb for frygtbetingning (226;370;374;400). Beta-adrenerg
aktivitet og alfa1-adrenerg aktivtet er ifølge disse forskere relateret til invaderende genoplevelsessymptomer
til dissociative flashbacks og psykologisk/fysiologisk følsomhed, som fremprovokeres
ved eksponering for traumerelaterede stimuli, der er almindelige for PTSD patienter. Postsynaptisk
noradrenerg input fremmer aktivering af amygdala. Hertil kommer, at amygdalas projicering til
locus coeruleus genererer yderligere adrenerg input, der tilsammen resulterer i en opadgående spiral
af adrenerg stimulering (Jf. Figur 5,6 og 7). Alfa2-adrenerge receptorer, som bevirker en præsynaptisk
inhibition af catecholaminudskillelse fra amygdala, undertrykker frygtbetingning og mindsker
konsolideringen af smertefulde emotionelle erindringer (401). Høje niveauer af catecholaminer
forringer funktionerne i præfrontal cortex, såvel som dens kapacitet til at inhibere amygdala hyperaktivitet
(386). Både alfa1 og betareceptorer ser ud til at påvirke præfrontal aktivitet negativt under
stress. Denne negative påvirkning kan modgås med alfa1-adrenerge antagonister som Prazosin
(402) og med betaadrenerg-antagonisten Propranolol (403).
Der foreligger kun få studier over antiadrenerg medicin. Der foreligger en randomiseret kontrolleret
undersøgelse med alfa1 antagonisten Prazosin, der indikerer en nedgang i mareridt og
andre PTSD symptomer ved behandling (404). Dosis er 6-10 mg. Kontraindikationer kan
være hypotension. I to mindre undersøgelser blev det påvist, at den beta-adrenerge antagonist
Propranolol havde gunstig effekt på PTSD-symptomer, herunder invaderende billeder og
reakti vitet over for traumerelaterede stimuli (405;406). Propranolol har vist muligheder som
et profylaktisk middel mod udvikling af senere (kronisk) PTSD hos akut traumatiserede personer
(407-409). Dosis for propranololbehandling ligger mellem 40 og 160 mg. og virker bedst
mod B og D symptomer. Kontraindikationer kan være hypotension.
En anden vej vil som nævnt være at forøge den inhibitoriske påvirkning af alfa2 adrenerge
receptorer. Resultatet af en sådan behandling forventes at være en reduktion i amygdalaaktivitet
og en øget præfrontal funktion – herudover at hæmme stimulation af locus coeruleus og
dens sekundære aktivering af andre cortikale og subcortikale strukturer.
Hvis der indgives en alfa2-agonist som f.eks. Clonidin, vil den have den samme virkning som
noradrenalinet selv. Alfa2-agonisten besætter autoreceptorerne, som nedsætter den neutrale
fyring og nedsætter udskillelsen af noradrenalin fra de noradrenerge axonterminaler. Alfa2agonister
vil derfor formindske symptomer forbundet med angst (og PTSD), specielt de autonome
symptomer som dilaterede pupiller, tachycardi, tremor og sveden (410).
Dyreeksperimentel forskning viser, at alfa2-agonister forøger den præfrontale arbejdshukommelsesfunktion
(411). Den sparsomme litteratur vedrørende den kliniske effekt af Clonidin og
Guanfacin over for PTSD er generelt favorabel (412). Clonidin gives i doser 0,2-0,6 mg og
Guanfacin i doser 1-3 mg.
MTV – behandling og rehabilitering af PTSD
103