MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

Psykoterapeuten var altså kun lidt foran patienten, hvis score lå mellem lav (RF = 3) og
almindelig (RF = 5) (jf. Diamond & Yeomans (212;307).
Ud over det refleksive funktionsniveau (eller mentaliseringsniveau) er reaktionsmønster eller
tilknytningsmønster relevant i den relationelle “matchmaking” i behandling og for interventionstype.
Flere empiriske studier fandt, at patienter med et usikkert afvisende/undvigende
(D) tilknytningsmønster (introjektive patienter) responderede bedst over for en psykodynamisk
fortolkende terapi (322-325). Se skema 1. vedrørende tilknytningsmønstre. Hardy et al.
påviste, at emotionelt fjerne, isolerede, undvigende og bekymrede introjektive patienter, som
anså relationer til andre, herunder til terapeuten, som potentielt fjendtlige eller afvisende,
fandt den eksplorerende og mere kognitive, intellektuelt diskuterende behandling befriende og
fremmende for den terapeutiske forandring (326). Denne terapeutiske stil hjalp disse introjektive
patienter til at overvinde deres karakteristiske emotionelle fjernhed og potentielt afvisende
reaktion (327).
Det forholder sig anderledes med den forvirret/overvældet (E) tilknyttede anaklitiske patient
(322). Disse patienter reagerer bedst på emotionel støtte og klar struktur i terapien og forsøger
at etablere en nær terapeutisk relation og syntes at profitere mest af en terapeutisk strategi, der
hjælper med at rumme og modulere deres overvældende emotioner. Disse anaklitiske patienter
skal beroliges og emotionelt nedreguleres.
Omvendt med en usikker undvigende tilknytningsstil (introjektive patienter), der profiterer
bedst af en terapeutisk strategi, der gradvis opregulerer og faciliterer deres emotionelle engagement
(326). Forvirret/overvældet (D) usikkert tilknyttede (anaklitiske patienter) længes efter
nærhed og intimitet og frygter at blive svigtet og kan forsøge at etablere et (for) nært støttende
forhold til terapeuten (327). I deres forsøg på at undgå afvisning kan disse patienter begynde
at “please” og føje deres terapeut uden reelt at engagere sig i at identificere og åbent diskutere
og mentalisere om deres vanskelige personlige problemer (327). Den klare struktur og supportative
terapeutiske kontekst ser ud til bedst at rumme de stærke følelser og den stærke frygt
(326) hos affektlabile forvirrede/overvældende (E) usikkert tilknyttede, anaklitiske patienter,
der ofte føler sig emotionelt oversvømmede (322). Gabbard et al. (306) siger i diskussionen af
behandling af borderlinepatienter, “at introjektive patienter er mere responsive over for indsigt
og fortolkning, medens anaklitiske patienter er mere responsive over for de relationelle dimensioner
i den psykoterapeutiske proces” (s. 67).
En række studier har vurderet terapeutens tilknytningsmønster og dets betydning for den terapeutiske
proces. Rubino et al. (328) fandt, at terapeuter med en ængstelig, forvirret (E) tilknytning,
responderede mindre empatisk over for sikkert tilknyttede (F) patienter eller patienter
med usikker afvisende (D) tilknytningsmønster. Rubino et al. (328) antager, at “mere ængstelige
terapeuter kan opfatte afbrydelser som en indikation på deres patienters intention om at
forlade terapien og aktiveringen af deres egen sensitivitet over for svigt kunne mindske deres
evne til at være empatiske” (s. 416).
84 MTV – behandling og rehabilitering af PTSD