MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

Stress i de unges hjem varierede fra 29% i Etiopien til 55% i Algeriet. Død og separation fra
nærtstående familiemedlemmer for børn under 12 år var 5% i Gaza og 18% i Cambodia.
Konfliktbegivenheder var oplevet af personer over 12 år blandt 59% i Gaza og 92% i Algeriet.
Lignende tal for eksponeringsomfanget er fundet blandt børn i andre krigsområder. Kuterovac
et al. (58) fandt, at over 90% af en gruppe på 134 unge i alderen mellem 10 og 15 år i Kroatien
havde været udsat for traumatiske begivenheder.
Goldstein et al. (59) identificerede alle bosniske børn mellem 6 og 12 år, der levede i centre for
fordrevne familier med tre eller flere børn. Af denne gruppe børn på 364 havde alle været
ekspo neret for traumatiske begivenheder. Disse er ekstremt høje tal for traumeeksponering i
fattige og krigshærgede lande, som er lande, vi modtager flygtninge fra.
Breslau og Kessler (60) fandt, at 77%, der rapporterede en begivenhed under kriteriet A1, opfyldte
kriterum A2. Der var store variationer: 34% opfyldte kriterium A2, når der var tale om
krigshandlinger, 93% opfyldte kriterium A2 ved voldtægter, og 94% ved et barns livstruende
sygdom. I samme studie gjorde man det interessante fund, at traumatiserende begivenheder,
der ikke forårsagede disse personlighedsafhængige subjektive oplevelser, sjældent forårsagede
PTSD. Norris et al. (61) fandt lignende tal blandt mexicanere: Af de personer, der rapporterede
at have oplevet en traumatisk begivenhed, oplevede 73% af mændene og 80% af kvinderne
stærk frygt, rædsel eller hjælpeløshed.
Livstidsprævalensen 20 for PTSD i den almindelige befolkning ser ud til at ligge omkring 1-2%.
Helzer et al. (62) fandt i en population på 2.500 en livstidsprævalens på 1%, og et lign ende tal
(1,3%) er fundet af Davidson et al. (63). Shore et al. (1986) fandt en prævalens på 2,6%. En
40 års follow-up-undersøgelse af krigsfanger fra anden verdenskrig, der ikke havde modtaget
behandling, viste, at 66% havde lidt af PTSD. Af disse var 29% blevet helt raske, 39% udviste
milde symptomer, 24% udviste moderate forbedringer, og 8% var uændrede med PTSD (64).
Sidst i 1980erne vurderede U. S. Centers for Disease Control and Prevention (CDC), at 14,7%
af vietnamveteranerne udviklede PTSD, og at 2,2% stadig havde lidelsen sidst i firs erne.
Den amerikanske kongres autoriserede “The National Vietnam Veterans Readjustment Study”
(NVVRS) til at foretage nye undersøgelser, fordi mange mente, at tallene fra CDC var alt for
lave. NVVRS fandt i 1990, at 30,9% havde udviklet PTSD, og at 22,5% havde udviklet partiel
PTSD (se Dohrenwend et al. (65)). Herudover fandt man, at 15,2% stadig led af PTSD i
1990erne – en prævalens, der var næsten syv gange større end den, som CDC havde fundet
frem til. Den metodologisk langt mere raffinerede og sikre undersøgelse, som i august 2006 er
offentliggjort i tidsskriftet Science, viser, at 18,7% af vietnamveteranerne havde udviklet krigsrelateret
PTSD i deres livstid, og at 9,1% led af PTSD 11-12 år efter krigen (65).
Prævalensen af PTSD hos soldater, som direkte har været involveret i krigshandlinger i
Afghanistan og Irak, ser ud til at passe med de nye tal, som Dohrenwend et al. (65) har fundet
for vietnamveteraner.
42 MTV – behandling og rehabilitering af PTSD