MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

6.6.1. Personalets kompetencer
En undersøgelse blev gennemført med det formål at opnå viden om, hvilke patientgrupper der
blev behandlet indenfor enheder i det psykiske helseværn i Norge, hvorvidt enhedernes kompetence
var tilstrækkelig, og i hvilken grad enhederne havde kontakt til nationale og regionale
kompetencemiljøer (517). Flygtninge – særligt de fra ikke-vestlige lande, udgør en speciel
udfordring i forhold til farmakologisk og psykoterapeutisk behandling. Sygdomsbilledet er i
disse tilfælde ofte sammensat med somatisering, psykoser og psykosociale problemer, hvilket
gør tilstanden vanskelig at behandle (jf. afsnit 4.3 co-morbiditet). Resultaterne antyder da
også, at særligt overfor flygtninge mangles kompetence, da denne er en mere ny og udfordrende
patientgruppe sammenlignet med patientgrupper, der har været udsat for seksuelle overgreb og
anden grov vold. Ca. en tredjedel af de i alt 203 deltagende enheder angav, at de havde behov
for mere viden om farmakologisk behandling, og mange ytrede også ønske om større indsigt i
kognitiv terapi og eksponeringsterapier. På baggrund af disse resultater blev det anbefalet, at
man med udgangspunkt i dagens kompetencemiljøer etablerer et (nationalt) kompetencecenter
for vold og traumatisk stress. Ved netop at samle faglige miljøer kan man styrke forskning
og metodeudvikling i forhold til forebyggelse og behandling af traumatiserede patienter
(518).
Personale med kompetencer indenfor sprog og kultur anses som værende en vigtig ressource
(519). I en svensk undersøgelse af et bosnisk behandlerteam bestående netop af sprog- og
kulturkompetent personale oplevedes denne sprog- og kultursammenhørighed dog ikke udelukkende
positivt. Risikoen forbundet hermed er, at patienten kan opbygge for store forventninger
til samt et idealiseret billede af terapeuten og dennes kompetencer. Patienten kan bringe
problemer på banen, som ikke hører hjemme på psykiatriske modtager-enheder i den tro, at
terapeuten skal og kan “fikse” dem. Dette kan være en svær balancegang, som kræver et professionelt
regelsæt og strikse rammer i mødet med patienten (519). Dog tyder en anden undersøgelse
på, at kulturelt kompetent personale, der anvender flere metoder til at vurdere psykiske
lidelser, hurtigt og effektivt kan identificere funktionel svækkelse som en konsekvens af psykiske
problemer hos nyligt ankomne flygtninge (513). Altså bør man anerkende vigtigheden af
personalets kompetencer indenfor sprog og kultur, men samtidig iværksætte rigorøse rammer
for interaktionen mellem patient og terapeut.
Opsummering
Hvor stort personalebehovet er, og hvilken personalesammensætning der er mest hensigtsmæssig,
afgøres af typen af henholdsvis patienter og traumer. Imidlertid viser det sig fra erfaringerne
fra England, at der ingen sammenhæng er mellem det totale antal ansatte og det
samlede patientantal, som modtager behandling. Ifølge denne undersøgelse er det nærmere
antallet af psykiatere, der er af betydning (501). For at modvirke sekundær traumatisering hos
behandlerne er edukation og supervision vigtig. En supervision og selvmonitorering der
hovedsageligt er rettet mod behandlerens egne reaktioner (jf. Rothschild (336) og Allen et al.
(221)).
MTV – behandling og rehabilitering af PTSD
165