MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

4.2.7. Flygtninge og PTSD
Vi formoder, at de tilsvarende tal for gruppen af herboende flygtninge med svære traumer vil
være højere på grund af en lang række supplerende faktorer, specifikke for disse menneskers
situation (leve i eksil, tilpasse sig et nyt land, sprog mv.). Dette bekræftes af en undersøgelse af
Bichescu et al. (186) fra VIVO i Konstanz over prævalensen for PTSD og co-morbide tilstande
som en langtidskonsekvens, hvor en flygtningegruppe, der havde været udsat for politisk tilfangetagelse
og mishandling, blev undersøgt.
Gruppen bestod af 59 mænd med en gennemsnitsalder på 73,5 år, som var blevet arresteret af
det rumænske kommuniststyre. Denne gruppe blev sammenlignet med en matchende kontrolgruppe
på 39 personer. Livstidsprævalensen for PTSD blev fundet til at være 54%. I de tilfælde,
hvor sygdommen forblev ubehandlet, varede PTSD tilstanden ved over fire årtier, således at
1/3 stadig havde PTSD. Co-morbide tilstande, der var hyppige i forsøgsgruppen var: Somatisering,
stofmisbrug, dissociative forstyrrelser og klinisk depression. En meta-analyse (187)
anslår, at 10% af den voksne flygtningebefolkning i de vestlige lande har PTSD med betydelig
co-morbiditet, eller svarende til en prævalens der er ti gange højere end hos den amerikanske
baggrundsbefolkning i samme alderskategori.
Et anerkendt amerikansk studie (188) konkluderer på baggrund af data fra The U.S. National
Comorbidity Survey, at livstidsprævalensen for én traumeeksponering er hhv. 60,7% og 51,2%
for mænd og kvinder, svarende til en livstidsprævalens for PTSD på 7,8% efter DSM-III-R
klassifikationen. De hyppigste traumeeksponeringer var involvering i naturkatastrofer, at være
vidne til en traumatisk hændelse eller personligt at have været involveret i en livstruende ulykke.
En sådan grad og art af traumeeksponering menes at være generaliserbart til andre tilsvarende
udviklede lande. Problemet formodes at være langt mere omfattende i udviklingslande, hvor
totalitær kontrol og interpersonel vold er langt hyppigere forekommende i kraft af politisk
uro, væbnede konflikter samt racemæssig og etnisk vold og forfølgelse. Store dele af befolkningen
i disse områder har været direkte udsat for tortur, seksuelle overgreb og andre former for
organiseret vold. Således forventes også en langt højere forekomst af PTSD i denne gruppe
end i de amerikanske studiepopulationer, hvilket Kessler underbygger med reference til epidemiologiske
studier af bosniske flygtninge i USA og palæstinensiske børn udsat for krigstraumer
– med en PTSD-prævalens på hhv. 65% og 72,8%.
I en oversigtsartikel af Keane et al. (189) rapporteres der prævalensrater svarende til 50% eller
mere hos flygtningepopulationer i et review af 12 studier af flygtninge.
I Danmark undersøger Ask Elklit sammen med Psykiatrien i Holstebro og RCF i Ålborg,
PTSD prævalensen hos traumatiserede og torturerede flygtninge i behandling. Forekomsten
af PTSD analyseres i forhold til demografiske forhold og traumetyper, andre belastningssymptomer
og social støtte samt kognitive forringelser (190).
MTV – behandling og rehabilitering af PTSD
57