MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

Om forskning og evidens i behandling af traumatiserede flygtninge
Traumatiserede flygtninge og torturofre henvises ofte til behandling med multiple problemstillinger
af social, fysisk og psykiatrisk/psykologisk karakter, der ofte både overlapper og
betinger hinanden. Det er ligeværdige problemstillinger, som det synes meningsløst at adskille.
Derfor betragtes det både uetisk og uhensigtsmæssigt at randomisere og måle på
enkeltstående behandlinger af multifaktorielle problemstillinger mhp. at genere evidens.
’Symptomlindring er et problematisk mål (ofte bruges selvrapportering, og patienter og terapeuter
har en tendens til enten at overrapportere eller underrapportere). For nogle patienter
vil en øgning af symptomer være et udtryk for, at en terapeutisk udvikling er i gang’. Behandlingseffekt
ses typisk tidligst 6 mdr. efter, at behandlingen er ophørt.
Symptomlindring er ikke altid det mål, som patienterne tilstræber. Derfor er der en stigende
interesse for at måle effekten i patienternes funktionsevne, samt brug af nye terapeutiske
tilgange, der i højere grad understøtter patientens egne ressourcer, med fokus på handling og
’commitment’ (fx Acceptance and Commitment Therapy’ og Mindfullness).
Af den litteratur der er fundet, er emnerne tematiseret og præsenteret i det næste afsnit.
7.4.1. Forskning
I al forskning om og med mennesker rejser der sig en række spørgsmål vedr. basale etiske
prin cipper og normer om respekten for individets autonomi (autonomy), ikke at gøre skade
(non-maleficence), godgørenhed (beneficence) samt retfærdighed (justice) (9).
Der er flere etiske forhold, der bør tages med i betragtning, når forskningen vedrører traumepopulationer.
Et spørgsmål er, hvorvidt undersøgelse og indhentning af oplysninger om
traume historien er associeret med betydelige risici i forhold til fordele? Empiriske data på forsøgsdeltageres
reaktioner peger i begge retninger – størstedelen af deltagerne oplever ikke, det
at dele traumehistorien i forskningsøjemed som noget pinefuldt, men nærmere som en værdifuld
lettelse, der har terapeutisk virkning. Omvendt argumenteres der for, at forskningsinterviewet
kan medvirke til at re-traumatisere deltageren, der i genoplevelsen af ubehagelige begivenheder
vækker følelser af skam, skyld, vrede og andre smertefulde emotioner i deltageren.
Dette antyder, at negative reaktioner hos nogle deltagere i traumestudier kan være relateret til
en underliggende individuel, psykologisk sårbarhed – et emne, der ikke er forsket ret meget i.
Ligeledes kan der være forskel på reaktionerne i traumapopulationer alt efter, om deltageren
har været udsat for vold i hjemmet, er akut skadet og traumatiseret, er flygtning eller andet.
192 MTV – behandling og rehabilitering af PTSD