MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

Tilknytningsrelationen mellem børn og omsorgsperson tjener det afgørende formål at forsyne
børnene med forudsigelighed, regelmæssighed og stabilitet, så personens selvregulerende
system kan udvikles robust. Den nyeste forskning peger på, at tidlige tilknytningsmønstre ikke
fuldkomment forudsiger personens tilknytningsmønster som voksen, skønt mønstrene udviser
en vis stabilitet og kontinuitet (125-127). Mange, der som børn klassificeres som sikkert tilknyttede,
bliver senere usikkert tilknyttede, hvis de gennem opvæksten og gennem livet oplever
traumatiske relationer og begivenheder.
Fonagy & Target (125) påpeger, at den varige betydning af tilknytningsrelationen ikke så
meget er opbygningen af tilknytningstyper eller den indre ubevidste arbejdsmodel, men
snarere udviklingen af en Interpersonel Interpretativ Mekanisme (IIM), der er afgørende
for personens evne til at indgå i relationer til andre – det være sig nære tilknyttede relationer,
sociale relationer mere bredt og relationer på arbejdsmarkedet. IIM bygger på mindst tre
forbundne hovedelementer, der er påvirket af tidlige tilknytningserfaringer:
Reaktivitet overfor stress
Kapaciteten til fokuseret og målrettet opmærksomhed
Refleksiv funktion eller mentaliseringsevne.
Den tidlige tilknytningsrelations afgørende betydning for barnets tidlige biologiske funktion
er signifikant understøttet af omfattende og bredtfavnende empirisk forskning (125). Patienters
refleksive funktionsniveau eller mentaliseringsniveau 22 og dets betydning for en differentieret
assessment og behandlingsindsats i forhold til PTSD og kompleks PTSD vil blive omtalt i
afsnit 5.5. om assessment og kap. 5. om behandlingsindsats.
Her vil følge en kort gennemgang af den tidlige omsorgsrelations betydning for barnets stressrespons
og opmærksomhedsfunktion.
Forholdet mellem tilknytningsrelation og stressrespons er dokumenteret for mennesker
(81;84;85;124;128;129). Schore påviser, at de regulatoriske transaktioner og udvekslinger, der
er centrale i tilknytningsrelationen, påvirker den tidlige udvikling af hjernens højre hemisfære.
På grund af højre hemisfæres talrige neurale forbindelser med det autonome nervesystem vil
den senere dominere forarbejdningen af information, som personen modtager fra sin egen
krop. Evnen til at modulere og regulere stress og dens relation til tilknytning er også empirisk
demonstreret hos andre pattedyr (130-133). Ændringer i udviklingen af regulering af neurotransmittersystemer
er empirisk påvist at strække sig ind i voksenalderen (134). I et studie,
hvor en gruppe af dyreunger blev opfostret af mødre med forskellig pleje og omsorgsadfærd,
fandt Weaver et al. (135), at variationerne i mødrenes adfærd tjente som mekanisme for den
ikke-genomiske transmission 23 af individuelle forskelle i stressreaktivitet gennem generationer.
Den tidlige tilknytning påvirker også kapaciteten til aktivt at monitorere og styre opmærksomhed.
En funktion, der er central for selvregulering, for angsthåndtering og for vurdering af
fare. Den styrede opmærksomhedskontrol moduleres efter omsorgspersonens evne til at skifte
MTV – behandling og rehabilitering af PTSD
49