MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

7.4.2. Tolkning
De etiske principper om autonomi, at gøre gavn, ikke at gøre skade samt retfærdighed kan
også appliceres på anvendelsen af tolk i psykoterapeutiske sessioner i behandlingen af fx
traumatiserede flygtninge. Dels kan situationen anskues fra flere perspektiver, hhv. terapeutens,
patientens og tolkens, og dels består de relationer, der formes mellem tolken og patienten
i kraft af opgavens art, af forholdsvis komplekse interaktioner, der kan påvirke det terapeutiske
outcome. Eksempelvist kan der opstå problemer, hvis tolken i stedet for at optræde som oversætter
indtager rollen som patientens rådgiver eller sagfører. Tilsvarende kan det være problematisk
at anvende patientens sociale netværk eller familiemedlemmer som tolk, særligt
børn. Når børn anvendes til tolkning for deres forældre eller anden familie, sættes barnet i en
ledende position, som kompromitterer familiens naturlige hierarki, ligesom det ikke er hensigtsmæssigt
at udsætte børnene for deres forældres traumehistorie og reaktioner herpå (515).
I relation til tolkens professionelle rolle er der både kulturelle, sproglige, emotionelle og psykoterapeutiske
forhold, der skal tages i betragtning under tolkningen. Tolken kan fx have en opfattelse
af psykiatriske symptomer, der afviger fra hhv. patientens og terapeutens, som kan have
betydning for interaktionen, tolkningen og det terapeutiske outcome. Tolkens kulturelle kompetencer
i forhold til både patientens og terapeutens kultur kan i visse situationer fremme den
terapeutiske kontakt. Tilsvarende er tolkens sprogkundskaber og kendskab til centrale medicinske
og psykologiske fagtermer afgørende for, om patientens opfattelse og beskrivelse af sine
psykopatologiske symptomer udtrykkes korrekt for terapeuten. Dette henleder desuden til de
psykoterapeutiske aspekter af tolkningen, hvor brugen af tolk potentielt kan true kontinuiteten
af kommunikationen og derved skabe afstand mellem patient og terapeut. Den kulturelle
variation i opfattelsen af medicinsk og terapeutisk praksis kombineret med brugen af tolk i
terapeutiske situationer kan have indflydelse på kerneområder af terapeutisk arbejde, såsom
etablering af tillid og forståelse af patientens problemer. Tolkens evt. egen traumehistorie og/
eller emotionelle status kan også påvirke tolkningen og den terapeutiske session; det vidnesbyrd,
som patienten afdækker i den terapeutiske session, kan vække negative reaktioner og
følelser hos tolken, der måske selv har ubearbejdede traumer med ind i interaktionen (515;
544).
Eksempler på disse etiske problemstillinger uddybes i et kvalitativt studie af tolkens rolle i det
psykoterapeutiske arbejde med flygtninge (545). Ud over selve oversættelsen af meddelelser og
budskaber kan tolken også medvirke som en kulturel guide for terapeuter, der ikke i forvejen
har kendskab til patientens kulturelle baggrund. Af interviews med tolke og terapeuter fremgår
det, at selv om terapeuter ofte foretrækker, at tolken har en usynlig rolle i den terapeutiske
session, så opfatter patienten tolken som alt andet end det – patienten har ofte stærke følelsesmæssige
reaktioner over for tolken; flest positive, men ind imellem også ekstremt negative.
Terapeuter oplever generelt, at den terapeutiske alliance opbygges gradvist, men langsommere
i en terapeutisk triade (tolk, patient og terapeut) end i terapi uden tolk.
MTV – behandling og rehabilitering af PTSD
197