MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - RCT Documentation ...

Det anbefales endvidere, at de psykoedukative, mentaliseringsbaserede programmer (hvoraf et
er kort omtalt her) tilbydes patienter på venteliste, da forskningen entydigt peger på en mere
kronisk udvikling, jo længere tid der går. Ud over dette psykoedukative program til ventelistepatienter
(af ca. 3 måneders varighed med en til to ugentlige timer) anbefales det, at programmet
i vidt omfang tilbydes relevante familiemedlemmer, da den psykosociale støtte og forståelse
fra nærtstående er dokumenteret at være en af de allervigtigste faktorer i opbremsning og
bedring af PTSD. Familieterapi kan i nogle tilfælde være indikeret, især hvor børnene er i fare.
5.6. Assessment af PTSD
Til assessment af PTSD-symptomatologi og beskrivelse af de traumatiske begivenheder
eksisterer en række vurderingsredskaber (245;301). Heri omtales bl.a. “Global Assessment;
Functioning Scale” (GAF); “Hopkins Symptom Checklist-25” (HSCL-25); “Havard Trauma
Questionnaire” (HTQ); “Structural clinical Interview for DSM-IV-TR” (SCID); “General
Health Questionnaire” (GHQ); “The Mini Mental State Examination” (MMSE); “Symptom
Checklist – 90-R” (SCL-90-R); “Hamilton Rating Scale for Depression” (HAM-D); “Hamilton
Rating Scale for Anxiety” (HAMA); “Beck Depression Inventory” (BDI-II); “Diagnostic
Interview Schedule for Children” (DISC); “Schedule for Affective Disorders and Schzophrenia
for School-age Children – Present and Lifetime version” (K-SADS-PL); “Strengh and
Difficulty Questionnaire” (SDQ); “Child Behavior Checklist” (CBCL) og “Youth Self-report”
(YSR) m.fl. En nyere rapport fra Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, om HTQ
anvendt på “Rehabiliteringscenter for Flygtninge” i Århus (364) konkluderer, at HTQ-R
sammen med en klinisk vurdering er et velegnet redskab til symptomscreening af klientgruppen.
“Skemaets egnethed som dokumentation af symptomers udvikling er til diskussion. Det
kan ikke afvises, at skemaets dokumenterende værdi vil øges betydeligt ved at kombinere det
med andre redskaber” (p. 9).
Ud fra den omtalte evidensbaserede forskning vil det udover symptomer på og forudgående
begivenheder for PTSD være af afgørende vigtighed i den kliniske vurdering at angive reaktions
mønstre eller -typer, som samler PTSD og de co-morbide tilstande. Disse reaktionsmønstre
er af forskningen betegnet internalisering – eksternalisering med introjektive eller
anaklitisk konfigurationsmønster, dissociation, type 1 og dissociation type 2 (se tidligere). Ud
over typer er det af stor vigtighed at vurdere patientens psykosociale ressourcer gennem en
definerbar og allerede anvendt målemetode.
Patienter med PTSD udviser lavere niveauer for emotions- eller affektbevidsthed sammenlignet
med en kontrolgruppe uden PTSD (365). Disse forskere påviste, at patienter med PTSD udviste
lavere score på den psykologiske LEAS–test (Level of Emotional Awareness Scale) sammenlignet
med kontrolgruppen. Dette studie påviste lavere niveauer for emotionel bevidsthed og emotionel
tilpasningsevne hos patienter med PTSD i forhold til ikke psykiatriske kontrolper soner under
hverdags (ikke traumatiske) socialt-emotionelle begivenheder. Dette støtter andre nyere fund af
større prævalens af alexithymi 41 karakteristika i populationer med PTSD (366).
94 MTV – behandling og rehabilitering af PTSD