Kvinnestemmeretten i Horten og de andre Vestfoldbyene ...

"Det er naturligvis Kvindestemmeretten, som nu maa være Dagens og Dagenes Tekst.For det er jo en
Begivenhed, som er større end vi har havet den paa længe, - en Begivenhed, som det hele Verden over vil staa
Ry af. Saa langt er altsaa gamle Norge kommet, at det har slaat Døren op paa vid Væg for Kvinderne."
Avisen ville gjerne påpeke at det var Venstres verk at kvinnestemmeretten nå var blitt et
faktum:
"Spør vi om Grunden til, at det gaat saa over Forventing fort, saa er Svaret ikke vanskeligt. Det er Venstres lange
Arbeide for Stemmerettens Almindeliggjørelse idet hele, - det er Venstres gjentagne Indtrækninger av Kvinderne
ind i det offentlige Liv (Samlagene, Skolespørsmaalene osv) som nu har ført til dette halvveis forbausende
Resultat.”
Avisen uttrykte igjen forbauselse over resultatet, kvinnestemmeretten hadde ikke stått på noe
partiprogram:
"Det kan nemlig ikke nægtes, at Tingen fra en Side set tar sig noksaa besynderlig ut. Sagen er, som man ved den,
at Kvindestemmeretten ikke har været noget Partis Program, og at Vælgerne saaledes ikke har havt Anledning
til at udtale sig om det."
Tunsbergeren følte imidlertid at det var nødvendig å kommentere Høyres rolle i dette politiske
spillet:
"Hvad den Ting angaar, at Høires Mænd saavidt mandjamt stemte for, saa er det virkelig en ganske munter
Foreteelse. De, som stadig har skræmt med de "fremstormende Masser" - ikke mindst Kvinderne - har nu selv
været med paa at slippe Masserne ind. Imidlertid tilgir vi Høire nu, da det har været med paa at frembringe et saa
godt Resultat."
Avisen kommenterte også kvinnenes reaksjon på kvinnestemmerettsreformen:
"Beslutningen, som Lagtinget ikke kan tænkes at ville foranledige nogen Forandring i, har vakt Glæde blandt
Kvinderne hele Landet over. Fra først af virkede Meddelelsen nesten forbausende. Kunde det virkelig være
sandt? Var vi virkelig kommet saa langt? Skulde virkelig det nye Aarhundre begynde saa godt for Kvinderne? -
Men efterhaanden la jo Forbauselsen sig, og man stod trygg overfor den Kjendsgjerning, at Sagen var iorden.
Kvinderne skal være med i Kommunens Affærer fra nu af."
Avisen mente også at det var nødvendig å "oppdra" kvinnene og framheve det ansvaret de nå
påtok seg:
"Kvinderne maa da se til at indrette sig herefter. De maa huske paa, at Rettigheder forpligter. Naar de nu skal
være med, saa maa de være med tilgavns, - være med i kraft af sit eget Skjøn paa Tingene. De maa være med "i
Frihed og under Ansvar." Det gjelder Kvinderne, som det gjælder for mange Mænd, at de har ikke de
Kundskaber og den Indsigt i Kommunens Administration, som de burde ha. Men det, de her mangler, faar de da
se til at skaffe sig efterhaanden.De faar i høiere Grad end før begynde at betragte sig som Samfundsmennesker,
interessere sig for det, som foreligger, og for Byens Anliggeender i det hele og se til at udvide sit
Kundskabsforrad ved Læsning, Deltagelse i Møder og paa anden Maade. At være selvstændige Mennesker, som
ikke spræller naar Agititionens Folk trekker i Snorene, - det er det, vi maa lægge an paa - baade vi, som har
Stemmeret og de, som nu faar Stemmeret."
Selv om avisen kalte kvinnestemmerettsreformen for "et godt resultat", så skinner det tydelig
igjennom at helt fornøyd med dette resultatet var Tunsbergeren ikke.
Lagtingets behandling av saken ble referert nøytralt (21/5-1901) og det samme ble den nye
debatten i Odelstinget.(23/5-1901) 10) Men noen dager seinere kom likevel Tunsbergeren
med sine personlige betraktninger i en artikkel kalt "Kvindestemmeretten". (30/5-1901)
Kvinnene ble informerte om hvordan de skulle gå fram for å bli innskrevet i manntallet i
269