Kvinnestemmeretten i Horten og de andre Vestfoldbyene ...

Kjedsomheden nu er slut.
Vi meldte os ind, for vi vilde ha glæde
Ha moro og hygge og prate og sligt,
men vi maatte pent sidde stille på sæde
Og høre,- for det fant vi alle var pligt!
Skylden var maaske vor egen,
naar vi led af kjedsomhed,
Thi vi fandt, der var formegen
”Stemmeret” og ”Huslighed”!
I samme utgave finnes denne oppfordringer til medlemmene om å arbeide for reformdraktens
utbredelse fordi man trodde at kvinnene ville ha fått statsborgerlig stemmerett i 1900:
" (...)Man tænkte nemlig, det var heldigt, om også dragten paa valgdagen stemplede kvinden som den, der vidste
hvad hun vilde og gjorde! ”
Humor og glede preget også Kvindsjaas spalter. Dette finner vi i det første nummeret:
”Det har allernaadigst behaget H.M. Kongen der i længere tid har havt sin opmerksomhed henvendt paa den
”selskabelige Diskussionsforenings” storartede indflydelse paa de tusen hjem – af dags dato, 8de december
1897, at udnævne: til kommandør af Sværdordnens første klasse: Frøken Høegh for sit kraftige indlæg i
spørgsmaalet om kvindens stemmeret samt for den vakre og paaskjønnelsesværdige tanke at samle Hortens
damer til belærende foredrag.”
I Kvindsjaa nr. 5, 23. mars 1899 finner vi et inserat som tar for seg ødsling av tid. Innsenderen
skriver blant annet:
”Naar vi damer dertil faar stemmeret med tvungne møder i kommunale anliggender, saa blir tiden yderligere
belastet. Derfor henstiller jeg til damerne i SDF at udtale sig kort og fyndigt, ikke hale tiden ud med lange
forhandlinger og sent fremmøde. Naar det store øieblik engang kommer, da vi skal indtage vor plads i mændenes
rækker til bedste for det offentlige liv, vil vi kanske være i besiddelse af den nødvendige begrænsning, som
burde være forenet med al offentlig optræden.”
I den samme utgaven finner vi følgende:
"Hvorledes man for 12 aar siden bedømte ” Kvindens kald”
En kvinde maa ikke gaa med os i valg,
nei, der faaar hun holde sig borte,
dog maa hun faa lov til at føde os børn
og spille paa pianoforte.
(Tf. Haraldstad)
”Nylænde” 1887"
Kvindsjaas redaktør, Lagertha Broch, kommenterte:
”Hvad vilde man vel den gang sagt om Landskvindestemmerettsforeningens pilgrimsgang med petitionslisterne i
1899?”
2/3-1900 foregikk det en diskusjon i spaltene om kvinnens rolle:
"(...) Altsaa: Staar en gift kvinde, som intet udfører i verden, udenfor det at danne et godt hjem og opdrage sine
børn vel, lavere paa udviklingstrinet, eller er hun ikke et ligesaa samfundsnyttigt menneske som hvilkensomhelst
anden kvinde, der udfører noget maaske stort eller godt udenfor hjemmet? (...)"
55