Kvinnestemmeretten i Horten og de andre Vestfoldbyene ...

for en Del de aller bedste kvinder - kan jo fremdeles holde sig unda en særdeles aktiv Deltagelse i Døgnets
politiske Strid, saaledes som det ogsaa er Tilfældet med en Del av de aller bedste Mennesker blandt Mænderne."
Avisen fant at reformens behandling i Stortinget ga et nytt, illustrerende eksempel på hvordan
de gamle partigrenser "ble lagt i grus". Høyremannen Stang kjempet ved siden av
Venstremannen Bryggesaa som hovedtalere for reformen. Den konservative Malm og
Venstremannen Horst kjempet mot reformen. Man fant samme sammenblanding av
partisynspunkter ved voteringen for reformen.18)
Avisredaksjonen satt også betraktningene om kvinnens samfunnsrolle inn i diskursen om
kvinnens særegenhet. Avisartikkelen ble avsluttet med følgende ønske:
"Skulde vi faa lov av nævne at et politisk Formaal, som vi især ønsker, at Kvinderne ved Hjælp at sine Stemmesedler
skulde ta sig av, saa vilde vi nævne det politiske livs Renhet. Om de stemmende Kvinder vilde slutte sig
til Bestræbelserne for at fjerne den Usandhet, Falskhet, det tvetydige Komediespil og smaalige Intrigespil, der
breder sig som skiddent Slim i det offentlige Liv baade i større og mindre Forhold som en Følge av
levebrødspolitikken, Streberiet og den dumme Forfenglighed, da skulde det meget glæde os at kunne si om de
stemmende Kvinder: Hun var den friske Havstrøm, som i vore lumre Fjorde kom."
Tønsbergs konservative lokalavis godtok kvinnenes statsborgerlige stemmerett etter census,
men var imot at kvinner skulle være valgbare til Stortinget. Syrrist begrunnet dette med at det
var stemmerett, ikke valgbarhet kvinnene selv ønsket, valgbarheten ville kunne trekke en
kvinne for mye vekk fra hjemmet og man ville i stemmerett uten valgbarhet kunne få en
forsiktig overgangsform. Men redaktøren fant at fordi det ikke forelå noe forslag om
stemmerett uten valgbarhet, ville han påpeke at hans tilfredshet med at det var oppnådd
stemmerett for kvinner var større enn misnøyen over at man ikke hadde gått så skrittvis fram
som ønskelig kunne være. (17/6-1907) Kvinnens edelhet og renhet ville, i følge avisens syn,
kunne påvirke politikken mot en mer ærlig og redelig linje.
Venstreavisen Tunsbergeren har noe stoff om kvinnestemmeretten i 1907, men ikke særlig
mer enn den konservative konkurrenten Tønsbergs Blad. 19) I mars kommenterte
Tunsbergeren kvinnestemmeretten i en artikkel kalt "Kvindestemmeretten. Udsigterne i
Stortinget." Avisen gjorde rede for hvorfor det tok sin tid å utrede denne reformen - det
trengtes mest mulig opplysning om hvordan man hadde ordnet seg og hvilke erfaringer man
hadde gjort i andre land. Avisen forutså også at konstitusjonskomiteens sammensetning ville
medføre en ikke-enstemmig innstilling. Medlemmene av komiteen ble navngitt, og avisen
spådde om hvordan de ulike medlemmene kom til å stemme. Malms rolle var klar for avisen:
"At ville være med paa noget saa formasteligt som at la Kvinderne ha et Ord med i Laget, den tanke kan
naturligvis ikke falde Hr Malm ind. Det vilde være et Udslag af "Kjønspolitik" og det gaar Landbrugsdepartementets
Veterinærkonsulent ikke med paa."
Tunsbergeren var i det hele usikker på reformens framtid:
"Hvad Udsigterne her angaar, er det vanskeligt at si noget bestemt derom. Hvorvidt der kan opnaas tilstrækkeligt
Flertal for almindelig Stemmeret for Kvinder, er i Øieblikket meget tvilsomt. Det vil for en Del afhænge af de
Opinionsytringer som melder sig udenfra, hvorfor Tiden nu skulde være inde for dem, som vil sætte noget ind
paa Sagen, at la høre fra sig. Begrænset Kvindestemmeret staar paa Venstres Program. Den vil antagelig ogsaa
faa adskillige Høirestemmer. Det er dog ikke sikkert, at heller den vil opnaa den nødvendige to tredjedels
Majoritet, idet jo enkelte Venstremænd paa Forhaand har gjort Forbehold overfor Sagen og andre, vil være med
paa almindelig, men ikke paa begrænset Stemmeret."
278