Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

1. Problemstilling Udgangspunktet for mit projekt, der er gennemført i regi af Videncenter for Socialpædagogik og Social Arbejde i Pædagogisk-Socialfaglig Højskole, er den kritik, der har været rejst mod begrebet social arv. Begrebet ”social arv” har en lang tradition bag sig og er trods kritik stadig et ofte anvendt og aktuelt begreb. På trods af dets popularitet er det dog et meget omstridt og omdebatteret begreb. Det er således gennem de senere år blevet stærkt kritiseret, først af svenskeren Bo Vinnerljung (1998), dernæst af den danske sociolog Morten Ejrnæs, der har anklaget det for ikke blot at være ”upræcist”, men også ”deterministisk” (Ejrnæs 1999). Ejrnæs ønsker i sidste ende begrebet afskaffet som et fagligt begreb og mener, at det i stedet bør udskiftes med alternative begreber som ”chanceulighed” og ”risikobørn”. Jeg har selv indgået i den debat, der har været om begrebet, og har i et modindlæg til Morten Ejrnæs´ angreb på begrebet i en artikel i tidsskriftet Social kritik forsøgt at forsvare det (Andersen 2000). Mit forsvar er især begrundet i, at jeg ikke ser den ”determinisme” i begrebet, som Ejrnæs og andre synes at knytte uløseligt til det. Ejrnæs har senere – sammen med andre – gentaget kritikken af begrebet i bogen Social opdrift – social arv (Ejrnæs, Gabrielsen og Nørrung 2004). Såvel deres undersøgelse som argumentation hviler dog i udstrakt grad på en kvantitativ tilgang og en logisk positivistisk videnskabsteoretisk position (som de ganske vist ikke noget sted eksplicit ”bekender” sig til). Begrebet ”social arv” afvises således i høj grad ud fra en argumentation om, at den sociale arv ikke forekommer så hyppigt, eller med en sådan lovmæssighed, som den burde, for at et sådant begreb skulle være berettiget. Der er på denne måde, for mig at se, en form for selvmodsigelse eller ”cirkelslutning” i argumentationen. Med andre ord ville begrebet ud fra en sådan argumentation være berettiget, dersom alle (100 %), der var opvokset under socialt belastende vilkår, faktisk blev ramt af den sociale arv, forstået som børn, 10
der får problemer af samme sværhedsgrad som forældrene. Så ville der jo være tale om en uafvendelig lovmæssighed. Under alle omstændigheder argumenterer Ejrnæs et al. for, at ”social arv” er et langt mindre hyppigt forekommende fænomen, end tilhængerne af begrebet synes at antage. Begrebet bliver således ”farligt”, når brugerne af det antager, at der ligger en nødvendighed i det, dvs. når de forudsætter, at bestemte børn ”mekanisk” arver deres forældres problemer. Deres argumentation går efterfølgende primært på med udgangspunkt i kvantitative og statistiske analyser at påvise, at den sociale arv ikke optræder med en sådan hyppighed, at der kan være tale om noget fast mønster, snarere tværtimod! Altså: Kan man ikke iagttage den antagne faste sammenhæng mellem de to variabler, forekomsten af sociale problemer hos forældrene og gentagelsen af dem hos børnene, ja så eksisterer den sociale arv ikke! En sådan tankegang hviler efter min opfattelse ikke blot på en for overfladisk empiristisk ontologi, men også på en for snæver binding af undersøgelsesdesignet til en kvantitativ tilgang. Mit hovedanliggende er imidlertid ikke at komme med et nyt forsvar for begrebet, men at applicere en kritisk realistisk tilgang på social arv og herigennem argumentere for vigtigheden af eksplicit at redegøre for og relatere sine undersøgelser til de metodologiske og videnskabsteoretiske positioner, der ligger bag ved dem. 1.1. Kritisk realisme Mit projekt tager udgangspunkt i en opfattelse af, at en kvantitativ tilgang til social arv som eneste tilgang er utilstrækkelig. En virkelig indsigt i social arv forudsætter efter min opfattelse en kvalitativ tilgang, dvs. at man også undersøger socialt arv ud fra kvalitative metoder. Det er således karakteristisk for kritisk realisme, at man ud fra denne tilgang undersøger årsagssammenhænge ud fra kvalitative metoder snarere end ud fra kvantitative metoder (jfr. fx 11
Page 1 and 2: Social arv - set i et kritisk reali
Page 3 and 4: Indhold Forord ....................
Page 5 and 6: Forord Projektet om ”Social arv -
Page 7: socialt arbejde, som på forskellig
Page 12 and 13: Sayer 2000: 21). De kvantitative un
Page 14 and 15: de problemer, som måtte ligge i Mo
Page 16 and 17: 1.3. Det teoretiske perspektivs bet
Page 18 and 19: som findes i den danske litteratur
Page 20 and 21: Denne mekanisme eller disse mekanis
Page 22 and 23: med fysisk afstraffelse. Vold blive
Page 24 and 25: plet, at den individuelle adfærd i
Page 26 and 27: sagsforståelse vil understrege kon
Page 28 and 29: fattelse end positivismens (omfatte
Page 30 and 31: ning af omfanget af social arv. Men
Page 32 and 33: 2.1. En præcis og entydig definiti
Page 34 and 35: Molin & Ågren 1991: 134-147). Menn
Page 36 and 37: ud i disse trinvise fiaskoer. De va
Page 38 and 39: Jonsson fra starten har udvalgt de
Page 40 and 41: De kritiserer endvidere tendensen t
Page 42 and 43: arv, at ”arv” ikke opfattes som
Page 44 and 45: en er helt udslidt, hun magter ikke
Page 46 and 47: vilkår blev også senere hen i liv
Page 48 and 49: står” (Rold Andersen 1966: 20f).
Page 50 and 51: 2.8. Uddannelsernes formidling af d
Page 52 and 53: Fridberg og Nørregaard nævner den
Page 54 and 55: 2.9. Social arv i socialpolitisk pe
Page 56 and 57: sats”, men Socialkommissionen til
Page 58 and 59: deres børn ikke skal opleve den ul
Page 60 and 61:
velserne. Man tenderer til at forve
Page 62 and 63:
vi sædvanligvis lægger i dette be
Page 64 and 65:
fremtid med nye vilkår for mennesk
Page 66 and 67:
dier, holdninger og anskuelser er d
Page 68 and 69:
gjort op med den side af den social
Page 70 and 71:
mobilitet”, men også med henblik
Page 72 and 73:
opmærksom på, foreligger der alts
Page 74 and 75:
I kapitlet berøres endvidere tilgr
Page 76 and 77:
legerede mennesker står overfor. D
Page 78 and 79:
der fattige, der undlader at gøre
Page 80 and 81:
I det førstnævnte begreb ligger d
Page 82 and 83:
tiske tiltag mod fattigdommen end s
Page 84 and 85:
“Cycle of poverty” og “intege
Page 86 and 87:
(1974) fra fødslen og frem til der
Page 88 and 89:
Mennesker kan opfattes som “trapp
Page 90 and 91:
(inheritance), når man skal forkla
Page 92 and 93:
måde. Der kan fx være tale om en
Page 94 and 95:
from many possible ones.” (Willis
Page 96 and 97:
planlægning, men snarere af de fat
Page 98 and 99:
ar skylden for at genskabe deres eg
Page 100 and 101:
derede fire familier. I deres konkl
Page 102 and 103:
For at illustrere aktuel amerikansk
Page 104 and 105:
transmissionsproces og betragter pr
Page 106 and 107:
struktur ved at være forandringsag
Page 108 and 109:
Følgelig får den intergeneratione
Page 110 and 111:
og hvordan disse ressourcers effekt
Page 112 and 113:
sto mindre kan de dog pege på, at
Page 114 and 115:
mission of economic status” og
Page 116 and 117:
Miles Corak kommer bl.a. ind på de
Page 118 and 119:
overføres belastninger eller afmag
Page 120 and 121:
streret problemer af den art, som i
Page 122 and 123:
oretiske grundantagelser, som kende
Page 124 and 125:
I et kritisk realistisk perspektiv
Page 126 and 127:
Det er ifølge Danermark et al. (19
Page 128 and 129:
sorte boks og gøre den gennemskuel
Page 130 and 131:
dette ikke tages til indtægt for,
Page 132 and 133:
4.8. Intensive og ekstensive metode
Page 134 and 135:
lustrerer ud over fastholdelse i kr
Page 136 and 137:
kan eksistere, uanset om de bliver
Page 138 and 139:
undertiden, at situationen er overd
Page 140 and 141:
I den næste case er udgangspunktet
Page 142 and 143:
Vi har som udgangspunkt et objekt (
Page 144 and 145:
nedtrykthed på grund af arbejdslø
Page 146 and 147:
gig af en række konkrete omstændi
Page 148 and 149:
frem til, hvad det er for en social
Page 150 and 151:
setilstand. ”Hvorvidt de ’onde
Page 152 and 153:
den sociale arv blevet til gennem h
Page 154 and 155:
ikke er så hyppigt endda. Vi står
Page 156 and 157:
og de manglende valgmuligheder, som
Page 158 and 159:
Litteratur Abrahamowitz, Finn (1999
Page 160 and 161:
Browne, Ken (1998): An Introduction
Page 162 and 163:
Ejrnæs, Morten (1999): Social arv
Page 164 and 165:
Jerlang, Espen & Jesper Jerlang (19
Page 166 and 167:
Moen, Erickson & Dempster-McClain (
Page 168 and 169:
Socialkommissionen, udg. (1992) De
show all

Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?